Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Ogsaa noget om Hedda Gabler (F. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og da dette maal lidt efter lidt tabte enhver tillokkelse for hende,
da de ubrugte og nu afstumpede evner vred sig i kvalfuld længsel
mod det høiere maal, som nu laa fuldstændig udenfor deres rækkevidde
da kom kjedsomheden og ondskaben.
Nåar Hedda Gabler kjeder sig, blir det saa ikke deres skyld, som
har stillet maalet for hende. Det maal som ikke stod i nogetsomhelst
forhold til hendes anlæg.
Deres skyld, som har villet benytte hende et væsen med liden
skab og med rige evner blot som en sirgjenstand til øiets lyst i
selskaber, paa baller og i rige hjem.
Deres skyld blir det, at Hedda Gabler kjeder sig Deres og ikke
en medfødt ondskabs eller grusomheds skyld er det, at hendes kræfter,
der ikke blev udviklet til virksomhed for det gode, i sin krampagtige
trang til anvendelse søger udslag i noget ondt.
Hedda Gablers omgivelser samfundet, vi allesammen, der taaler
og billiger en saadan nedværdigende misbrug af de kvindelige evner
vi bærer ansvaret for hendes planløse, jagende ondskab.
Men vi andre? Vi, som maa bekjende, at vi ogsaa i vort indre
kjender noget af denne samme ondskab, og som villig erkjender denne
ondskab som en særlig kvindelig? Vi kan jo ikke paaberaabe os om
givelser som Hedda Gablers.
Men ligesaavist som vor ondskab mere eller mindre er i slægt
med hendes, ligesaavist er det tilfældet med den maacle, hvorpaa vore
omgivelser betragter os, og det syn, de giver os paa livet
Vor kreds har ikke raad til at holde os bare som luxus, saadan
som Hedda Gablers holdt hende.
Men føler vi ikke allesammen, at man ønsker at kunne „fritage"
os for det?
At der gjennemgaaende hersker en stille beklagelse, fordi det ikke
gaar an.
Husk paa, vi er væsener, udstyrede med legemlige og aandelige
kræfter det nægter jo ingen. Ja med en udødelig sjæl, det
nægter heller ikke de, som tror paa udødelighed.
Og saa er vi satte midt i en verden, der ikke er en færdig,
afsluttet verden, hvor fuldkommenhed hersker; men i en verden, hvor
der er noget galt allesteds, noget ufærdigt, noget, som skal gjøres.
Saa siger samfundet, den almindelige mening, til den ene halvdel
af menneskeslægten :
Det kan vi ikke.
Man maa lade os arbeide.
Dette er det farlige.
Du store Gud, nåar skal vi lære, hvor farligt det virkelig er,
Nylænde, 15de mai 1891. 153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
