Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Paa Fuglvik: Alvilde Prydz (anm. af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rende modsætning til den officielle sentimentale kvindetilbeclelse. Det
er dette forhold med sin iboende brutalitet, demoralisation og elendig
hed, som Camilla Collett har brugt al sin tænke- og føleevne og al sin
literære kunst til at lægge frem for dagens lys med en agtpaagiven og
ufortrøden gjentagelse, som har baaret sin frugt. Sund fornuft og sand
følelse maatte efterhaanden bane vei gjennem al denne uklarhed, men
det tog tid, og det kræved ofre af menneskelig lykke. Det fremskridt
i kultur, som man kalder „kvindesag", er paatagelig, ingen staar ganske
upaavirket overfor den, ikke en gang modstanderne.
Alvilde Prydz har det hele fulde syn paa den kulturkamp, vi har
gjennemgaat og endnu staar midt oppe i, og hun eier evnen til at
finde og fremstille typerne for de forskjellige former, hvori kampens
betydningsfuldeste faser og retninger har fremtraadt, derfor tror vi at
kunne hilse hende med glæde og anerkjendelse som Camilla Colletts
arvtager, som den, der evner at opta hendes arbeide og føre videre
frem den udvikling, hun saa energisk la grunden til.
I sine to sidste romaner, „Lykke" og fortsættelsen „Paa Fuglvik",
viser Alvilde Prydz hvilken almindelig menneskelig sag den saakaldte
kvindesag er. De bør derfor ikke kaldes tendensromaner i den gjængse
betydning. Personer og forhold, karakterer ’ og begivenheder er vore
egne velkjendte; ingenting er kunstig tilrettelagt. Det kommer kun an
paa øiet som ser og gjennem det eiendommelige sy-n virker paa læseren.
Er dette tendens, saa er al digtning tendens. Der er stof til en hel
del af den moderne videnskabelige hospitalsdigtning for den, som følte
kald til at ta det paa den maade, der er omridset til en sfinx, en
medusa, en vampyr, i en kvindelig person, mod hvem Hedda Gabler
er et taalelig jevnt fruentimmer alligevel mener alle vist at kjende
en saadan fra det virkelige liv; der er klogt beregnende, hysterisk
intrigante, farveløst fortrykte kvinder og do. emanciperte, som ernoksaa
tilbøielige til at forelske sig; der er mandfolk, som drikker, og mand
folk, som sulter, og der er en mand, som aandelig og legemlig
gaar nedad gjennem ægteskabet, ikke at tale om den sindssyge slægt
og den unge frue i „Lykke", et tilfælde, som maatte være af stor
psykisk-physisk-pathologisk interesse for et indgaaende studium, og
hvis absolute paalidelighed vilde kunne konstateres af mange ældre
kvinder rundt om i landet, som er sluppet fra det med liv og forstand.
Gjennem dette raamateriale fører forfatterindens ved følelse og livs
erfaring oparbeidede kunst sin tanke frem, uden docerende fingerpeg,
uden at afdække illusionen, det er kun gjennem den sanddru frem™
stilling den viser sig i sin ironiske modsætning til virkeligheden.
Mærkelig i den henseende er scenen i baaden mellem doktoren og
Elly, hvor der tillige er en erotisk varme, en hensynken i følelsen
Nylænde, 15de mai 1891 157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
