Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men her nytter det ikke, at de enkelte kvinder staar ligeoverfor den
meget meget kompakte mandsmajoritet. Blandt mænd indbyrdes er der
en gjennem menneskealdre oparbeidet solidaritet, der er en stærk uvil
kaarllg virkende sammenhængs- og forbundsfølelse dem imellem. Det
er det, som giver dem overmagt. Nu maa vi kvinder med fuld be
vidsthed slutte os sammen og bli stærke. - Om vi duer aldrig saa
meget enkeltvis, vi faar ikke magt, uden vi staar sammen, og magt
maa vi ha, ikke til kamp mellem kjønnene, men for det menneskelige
iremskridts og for ligevægtens skyld. Og ser vi nødvendigheden af
sammenslutning kvinderne imellem og i dette tilfælde norske kvin
der imellem, saa bar vi vel ogsaa noget at ofre for det. Det er lidt
af vor personlige ubundethed vi her maa ofre, og kanske lidt af vor
mistænksomhed eller vor fordomsfuldhed vi maa lægge tilside.
Dette møde er tænkt som et lidet skridt paa veien til de maal, jeg
har pegt paa.
Frøken Anne Holsen: Mine damer! Forstaaelse eller psykologisk
granskning med forstaaelse som formaal er det vigtigste slagord i vor
tid. Dette krav er sikkerlig født ud af virkelig følt mangel og har
for saavidt sin berettigelse. Evnen til at forståa skaber nemlig tole
rance, udelukker had. De vil kanske finde, at dette er en underlig
indledning, nåar man vil tale om kvindestemmeret; men jeg skal straks
forklare, hvor jeg vil hen. AJandshad, kvindehadi At disse ord
eksisterer, ikke blot som en tom lyd, er talende bevis for, at et eller
andet sted mangler det paa forstaaelse; tbi jeg fastholder det: den, der
forstaar, kan ikke hade. Mandshad, kvindehad det ene kjøn skulde
altsaa hade det andet! Ja, der er virkelig saadanne fanatikere af begge
kjøn. Men uagtet jeg har anstrengt min hjerne, har jeg dog blandt
kvinder umulig kunnet finde sidestykker til en Schopenhauer og en
Strindberg. Kvindehaderne gaar af med seiren. Standshad, klassehad
har altid været tegn paa en ringe grad af civilisation, men kjønshad
maa vel i endnu høiere grad robe det uciviliserede standpunkt. For
os kvinder, der saalænge har været udsat for mænds intolerance og
ringeagt. og som har mødt saa megen hjerteløshed under vort arbeide
for at bli anerkjendt som mandens lige, — kunde der maaske være
nogen grund til had, hvis vi stod paa et uciviliseret standpunkt, der
kun ser virkning og ikke spørger efter aarsag. Men vi nutidskvinder
er naaet for langt til at kunne stille os paa et saa lavt trin. Lad os
derfor heller granske aarsagen til den modstand, vore berettigede krav
om ligestillen møder. Aarsagen maa vi imidlertid søge i enkelte karak
teristiske træk i mandens natur. Og vi bør derfor forsøge paa at finde
grunden til den retning, hvori mandens natur har udviklet sig. Jeg
vælger med forsæt at sige mandens natur og ikke mændenes Mænd
har nemlig saa ofte gjort os den ære at granske kvindens natur, vi
Nylænde, iste juni ’lB9l. 163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
