Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delsen brugte om kvinderne og er saa uheldig, at han kommer til at
si, da der er tale om at la sig skræmme fra at handle efter sin over
bevisning: „Om en saadan mand vilde jeg si: han er ikke mand, han
fortjener ikke navnet at mand; han er en kjærring! Han fortjener ikke
navn af kvinde engang". Der kan man se, paa hvilken pläds han i
virkeligheden sætter kvinderne. Og Heuch sætter rent alle høfligheds
hensyn til side. Der sad paa galleriet en række kvinder, af hvilke H.
ganske vist kjendte de fleste, og saa slutter han sin tale med at for
teelle, at „kvindeemancipationens forfægtere de vil være fri for alle
hjemmets baand og alle autoritetens, jeg fatter ikke ret, hvorledes
nogen kan mene, at emancipationens heltinder, disse redigerende, debat
terende, polemiserende, prædikende, omreisende kvinder kan ha hjerte
eller hoved tilbage for hjemmet og dets mangfoldige gjerning".
268
Som vi ser, er det bare skræmmebilleder og ikke en eneste reel
indvending, som fremkommer mod kvinders stemmeret. Kvinderne
forstaar ikke sit eget bedste, men vi mændene vi ved det. Der
svares, som om det var smaabørn og ikke voksne mennesker, der kom
frem med et forlangende. Jeg for min part vilde hävt mere respekt
for den mand, der traadte frem og sagde: „Vi har magten, og vi
gjor hvad vi vil. Det konvenerer os ikke at gi kvinderne stemmeret.
Vi er bange for, at ved en forandring vilde vor mændenes be
kvemmelighed komme til at lide". Et saadant svar vilde været brutalt,
men det vilde være ærligt, for det er deres hjertes mening.
Det, jeg har ønsket at faa frem idag, er:
at det, det først og fremst gjælder om, er at arbeide for at faa alle
kvinder til at forlange fuld frihed og faa alle mænd til at erkjende
dette forlangendes berettigelse,
og saa ved siden af arbeide for alle de praktiske ydre ting først og
fremst for stemmeret, som dog tilsidst blir alpha og omega i
kvindesagen.
Og nåar vi ønsker og arbeider for, at kvindesagen maa gaa igjen
nem til seier, saa er det for vor egen skyld og for mændenes skyld,
og saa fordi vi har seet og forstaaet, at kvindernes frigjørelse ikke er
en sag for sig, men et led i den store uvikling, at dens seier er en
förberedelse til lösningen af de store opgaver, som fremtiden faar at
løse, at Gud ved at vække kvinderne til selvstændighed og til arbeide
forbereder det arbeide, som kun mænd og kvinder kan lose sammen
arbeidet for at ophæve fattigdommen og nøden og elendigheden i
verden og arbeidet for at faa afskaffet krigen med alle dens rædsler.
Nylænde, iste september 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
