Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Om barnestel (slutn.) (af en mor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg hørte engang om en engelsk frue, gift her i landet, som ikke,
„ fordi om hun var i Norge", vilde „skjæmme bort sine born med at
give dem uldent tøi af nogensomhelst sort". Hendes nyfødte barn var
klædt i bare lin, med tyndt tæppe over sig i vuggen det var aldeles
blaablegt af kulde!
Nylig hørte jeg om en anden frue, som syede kortærmede skjorter
og trøier til det barn, hun ventede! Gud hjælpe disse mødre, nåar
de engang skal opgjøre regnskab for sit barnestell
Men havde disse kvinder eiet en smule kundskaber i almindelig
fysik eller ikke været saa stri i sin taabelige ukyndighed, at de havde
modtaget andres oplysninger, saa havde de forstaaet, at nåar man ikke
hjælper det menneskelige legeme til at bevare den varme, der er natur
ligt for det, vil legemet opbruge til varmegivelse altfor meget af de
kræfter, det skulde ha til vækst og trivsel; og da havde de forstaaet,
at et barn. som ofte fryser, blir magert og lidet og kleint. Og
da havde vel deres kjærlighed til barnet ja ogsaa deres forfænge
lighed, thi er ikke et kraftigt barn moderens stolthed? kastet de
dumme griller om tynde klær paa porten.
En anden misforstaaelse af godt barnestel har ogsaa i den senere
tid været noksaa almindelig her i landet blandt unge fruer, den nemlig,
at barnet ikke skal ha mad uden paa bestemte klokkeslet og siet ikke
anden mad end modermelken. Jeg kjender mange eksempler paa, hvor
denne oprindelig godt mente regel er biet overdrevet, og hvor uheldige
folger det har havt.
En ung præstefrue i en meget afsides bygd fulgte nøiagtig denne
forskrift til sin førstefødte søn, en stor, suiten krabat.
Hver tredie time fik han lov til at forsyne sig hos sin mor, aldrig
oftere, om det blev sjeldnere, var mindre farligt, troede hun ; ikke
en smule af næring ved siden af moderen havde jo en overflod af
melk ! Bondekonerne deromkring sa ofte, at hun gav gutten for lidet
næring; de föreslog et par portioner melkegrød om dagen eller kav
ringgrød med komelk i, eller ialfald saa ofte og saa meget af moders
melken, som barnet havde lyst paa. Nei da, den unge frue forstod
sligt langt bedre end „de uvidende bondekoner".
Men da gutten var aarsgammel og endda ikke begyndte at røre
sine ben eller reise paa sig, mens hans udseende heller ikke var sundt
og kraftigt, blev den unge frue betænkelig og fik en læge hentet.
Denne erklærede, at barnet havde engelsk syge, fordi det havde havt
for daarlig næring. Ved undersøgelse af moderens melk, viste det sig,
at ogsaa denne havde været af en usædvanlig liden næringsgehalt, men
af stor vandmængde. Bondekonernes raad om en melkegrød ved siden
Nylande, 15de septbr. I89L 283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
