Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Hindringer (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forene begge dele, f. ex. at danse nat efter nat mange timer for om
morgenen at tåge fat paa dagens ofte anstrengende pligter. Og hvad
„de selskabelige forpligtelser" angaar, saa ved en mand, der vil naa til
dygtighed i den ene eller anden retning, at han maa sløife ni tiendedele
af dem, og at man vil bære over med, at han gjør det; for en kvinde
vil dette under lignende omstændigheder være langt vanskeligere, og
hun vil ikke saa let faa selskabets absolution.
Jeg spurgte nylig en af de mest fremragende kvindelige læger i
New-York, hvorledes hun, som havde smaa børn, kunde faa tid til at
besørge sin praxis, og hun gjorde det indlysende for mig, at arbeidet
paa kontoret og lægevisiterne tilsammen ikke tog saa megen tid bort
fra hendes familie, som andre damer gav til, hvad de opfattede som
sine selskabelige pligter. Men, tilføiede hun, saa maa jeg ogsaa sløife
disse pligter; jeg har gjort det, og man har ikke taget det godt op;
var jeg mand, vilde man aldrig falde paa at forlange det af mig.
En dame, som stod i spidsen for en stor og meget lønnende for
retning i en af de mindre byer, fortalte mig ogsaa, at hun maatte
arbeide ganske anderledes anstrengt end sine mandlige kollegaer; hun
havde ingen børn, men alligevel paalagde selskabet hende den for
pligtelse at holde hus, at pleie syge naboer, ja seiv vaage over dem
om nætterne, som om hun ingen andre pligter havde. Jeg ser ingen
anden udvei for kvinder, der har et arbeide, som ikke falder sammen
med de gamle kvindelige beskjæftigelser, end at sætte sig et „enten
eller" og tåge skridtet helt ud og bryde med selskabets love i dette
kapitel. Men saa er der til gjengjæld andre pligter mod sig seiv hun
maa paalægge sig. Næsten alle arbeidsgivere, som benytter kvinder i
et arbeide af høiere art, gjør den erfaring, at de nu hemmes af det,
som de i deres tidligere beskyttede stilling blev oplært til som dyder :
ængstelse for at tåge initiativ, vane til samvittighedsfuld sparsomme
lighed, forsagelse med hensyn til komfort og behagelighed. Sender jeg
f. ex. en mand ud en dag i journalistisk virksomhed, og han ved, hans
udgifter er betalte, saa behøver han ingen speciel opfordring til at tåge
sig et godt maaltid og give sig god tid til at nyde det, at tåge sig en
vogn for at undgaa tidsspilde eller beskytte sig mod regnveir. Ander
ledes nåar det er en dame Hun maa have de strengeste paabud om
saadanne ting, og seiv om hun faar dem, hænder det, at hun gaar
hele dagen paa et magert maaltid, skaffer sig vaade fødder ved at gaa
istedetfor at kjøre m. m. Hun forstaar ogsaa daarligere at løse en
vanskelighed ved en rask og uafhængig beslutning ikke af nogen
somhelst mangel paa intelligens og dygtighed, men af indgroet vane
og indøvet mangel paa selvtillid. Alt dette er hindringer, som maa
bortrydcles overalt, hvor kvinder skal ind paa feiter, som før har været
Nylænde, iste oktbr. 1891. 293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
