Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Fredssag og forsvarssag (O. L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og jeg ønsker, at jeg kunde tilegne mig den. fond af
sagtmodighed skal der ikke til for at kunne gjennemføre den?!
Saalænge, som vi idetheletaget skal føre krig (og seiv Kielland har
jo intet imod, at vi skyder paa „svenskerne"), saa skienner jeg ikke,
det kan gaa an at vælge ud bare de enkelte nationer ligesom til leg,
og bestemme sig til at overgi sig paa naade og unaade til de andre,
uden at prøve paa at værge sig engang !
Enten har man vel et fædreland, og da værger man det imod al
overlast. Eller man er kosmopolit og elsker den fremmede nation og
det fremmede land som sit eget land, som sit eget folk. Da har man
ikke noget fædreland, og da falder selvfølgelig krigen bort.
Det ermuligt, at dette siste standpunkt er det høieste stor
slagent er det, det kan ikke nægtes, men formaar vi at indta det?
Formaar vi at se fremmede besidde vore bedste eiendomme, at se
fremmede skalte og valte med vore godser efter deres behag, at se
vore arbeider og vore interesser tilsidesatte ? Formaar vi dette, vi, som
nu strider paa svarte livet for at faa egen norsk udenrigsminister?
Hvis vi skal hylde det store menneskekjærlighedens program, at
ta lige meget hensyn til de andre nationers ønsker og bekvemmelig
heder som til vore egne ønsker, hvad skal vi saa med egen uden
rigsminister? Denne herre skulde jo vareta vore interesser om ikke
netop paa bekostning af andres, saa dog uden at ta hensyn til
de andre.
Begreberne om disse ting fædrelandssind og sligt noget
förekommer mig at bli mere og mere ubestemmelige. Hvor blev ikke
den stakkars kaptein, som for et par aar siden plumped ud med, at
for svenskerne vilde han stikke sverdet i balgen, gjennemheglet fra
mange kanter.
Men nu Kielland, svenskerne vil han rigtignok gjerne slaas
med, men stormagterne dem vil han stikke sværdet i balgen for!
Der er en hel del mere beregning i denne erklæring, det
indrømmer jeg. Men et håar bedre i retning af fædrelandssind
ingenlunde!
Temmelig komisk synes mig ogsaa Kiellands opfatning af for
svarsarbeidet, at man her i landet vil ruste sig for at ærte op stor
magterne, knytte næven til dem og raabe: Kom an, du! kom an!
Side 10 finder vi nemlig følgende udtalelser: „ ingen nation
bør frygte sin ligemand, ligesom ingen rask gut er ræd sin jævngamle.
Og desuden er der gutter, som ikke er ræd for et tag med aarsklassen
over, og disse gutter er roste og vel ligte af alle. Men saa husker vi
vist ogsaa nogle smaa blærer, der vilde give sig mine af at have tre
alen mellem øinene, og som altid løb de store gutter mellem benene
Nylænde, iste decbr. 1891. 357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
