Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - For skole og hjem - Ved barnedaab (en moder) - Til »Nylændes« redaktion (A. R.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kan jo godt være, han havde ret, jeg kjendte ikke
Davids mor, og kan heller ikke vide, hvorledes det gik til ved søn
nens fødsel!
Men oprigtig talt tror jeg ikke, han igrunden mente andet, end at
hans mor, som kunde undfange og føde et saa syndefuldt menneske
som han, havde gjort bedre i at lade det være.
Men er der nu nogen mening i, at disse fortvilelsesudbrud af en
brødefuld konge, skal anvendes paa alle nutidens smaa barn? Vilde
det ikke ialfald være meget heldigere, om man omskrev ordene omtrent
saa: Der er arvet synd og hang til misgjerninger ogsaa i dette lille
barns indre?
Thi nåar præsten det ene aar læser op for en om Guds velbehag
ved barnefødsler og ved rig frugtbarhed, og det næste aar tordner
til de samme mennesker, at barnet er „undfanget i synd og født i
misgjerning" - hvad skal man saa tro og gjøre? Hvad skal man
egentlig holde sig til? Skal man føde børn, eller skal man ikke?
Det er ganske eiendommeligt at staa ligeoverfor en redaktion, som
er saa uskyldig og i saa god tro, som det lader til, „Nylændes" redak
tion vil være. Intet under da, at min replik til redaktionens bemærk
ninger angaaende straffesagen mod fru Sørensen i „Nylænde" nr. 20
straks bliver til et „overfald". Det gjør mig ondt at have forstyrret
redaktionens idylliske velvære; men da jeg nu engang er af de 4—500
mænd og kvinder i alvorligt arbeide paa stærkt udsatte poster
til hvem „Nylændes" redaktion saa ganske nonchalant har udstedt
„betyg", mener jeg at have havt baade ret og forpligtelse til at udtale
mig, som jeg har gjort.
Redaktionen kalder sine bemærkninger i nr. 20 en kritik. Det er
unegtelig lidt komisk, nåar man ser lidt paa, hvad redaktionen der
leverer. Først rasler den saaledes lidt med almenhedens dommersværd
(„Almenheden har i det hele i sin dom sluttet sig til denne juryens
kjendelse" —), derpaa føres der en dunkel tale om „mørke pletter",
og endelig kommer der noget om „skarpt lys", som falder ind over
deres (læreres og lærerinders) arbeide. Det er „kritiken" altsaa eller
Til „Nylændes" redaktion!
Nylænde, iste decbr. 1891.
En moder.
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
