Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Verdenskulturens grundlæggere (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede fra jeg som ung færdedes blandt de indianske stammer,
skriver D. S. Marvin i «The Woman’s Journal", dannede der sig en
paa iagttagelser grundet mening hos mig om, at kvinderne hos de
barbariske stammer øvede større indflydelse end mænd i alle familie
anliggender, og at denne indflydelse ogsaa ofte strakte sig til stam
mens regjeringsanliggender.
Nu kjender hvert skolebarn fortællinger fra indianerne, som peger
i samme retning; det er saaledes et bekjendt historisk faktum, at ved
forhandlingerne mellem staten New-York og Oneida-Indianerne om
afstaaelse af jord, da Nord-New-York skulde tillægges staten, var det
blot kvinder man forhandlede og sluttede «kontrakt" med.
Men det er ikke saa meget denne indflydelse i de mere offentlige
stammeanliggender, som jeg her ønsker at fæste opmærksomheden ved,
som den daglige kvinde-indflydelse og — regjering i stammens indre
familieanliggender. Her ser vi hos indianerne et stykke af menneske
hedens historie. Menneskenes aandelige anlæg er voxet frem af disse
familieindflydelser. Og det er kvinderne, som løftede menneskeheden
over de vildes standpunkt. De var opfinderne og pionererne i sprog,
i industri og huslig kunst, i mildnende indflydelse, i alt det, som civi
lisationen er voxet frem af. For manden var i vild tilstand altid mer
eller mindre en ensom nomade, som kjæmpede mod og dræbte vilde dyr
for at skaffe føde. Civiliserende paavirkninger gjennem aartusener har
maskeret og dæmpet disse vildmands-tilbøieligheder, men ikke helt
udslettet dem. I vore strafanstalter og fængsler kan der f. ex. gjøres
studier, som tjener til bevis. Vi kan aldrig være taknemmelige nok
mod disse barbarmødre, som formede og ledede det menneskelige sind
gjennem alle de tidligere tidsaldere. Det var med dem kvinderettig
hederne begyndte.
Vi ved ogsaa nu, at lige op til det civilisationsstadium, som be
tegnes som barbariets midtre trin, var altid moderen familiens hoved.
Arven gik gjennem døtrene, ikke gjennem sønnerne. Mændenes eneste
beskjæftigelse var jagt og krig. Det var altid kvinderne, som førte,
hvad vi nu kalder «forretningslivet" inden stammen; de var arkitekter,
agerdyrkere, fabrikanter, skræddere, de bar paa sine skuldre alt familie
ansvar, indtil de huslige forhold var vel fæstnet. Det er først efter
denne tid, at arv og familieregjering begynder at gaa over i mandens
haand. Civilisationen er saaledes grundlagt af kvindekjønnet. Vi bør
Verdenskulturens grundlæggere.
Nylænde, iste januar 1892. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
