Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindernes streik (D. P.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvem tilstanden, som den nu er, passer bedst, vil opbyde ethvert mid
del for at bringe ham til taushed.“
Alligevel, mener forfatteren, bor der voves et forsog paa at vise
mand og kvinde, hvad de skylder hinanden, saavelsom sine born, vise
dem hvilke renere og bedre samfundsforhold der kunde naaes, hvis
man lod gjensidig kjærlighed, hensynsfuldhed og selvbeherskelse raade
ogsaa paa et omraade, hvor det læres ved alteret og billiges af sam
fundet, at drifterne skal have frit spillerum.
Han fortæller altsaa, at kvinderne, som kjon, har vaagnet til be*
vidsthed om, at de er slægtens bærere, at de maa have ret til sit eget
legeme, at det staar i deres magt at sætte en bedre og lykkeligere
slægt ind i verden med hver ny generation, og at de i følelsen af dette
ansvar og denne opgaves værdighed appellerer til mændene, som kjøn,
om at staa dem bi, og at de saaledes tilsidst, som korporation, for
langer et fribrev af alle mænd, at de ikke, som for, skal tvinges til at
blive mødre ifølge et øieblikkeligt begjær, for hvis folger begge parter
som oftest senere helst saa sig fri, men at moder- og faderpligter skal
respekteres.
Under fortællende form — med en liden kjærlighedshistorie flettet
ind i bogen — skildrer forfatteren da, hvorledes kvinderne ved sin
ihærdighed og moralske overbevisning ogsaa overbeviser mændene.
I bogen forudsættes, at de streikende kvinder udgir et blad og
daglig oversender modparten; her er en prøve paa indholdet;
„Naar man betænker, hvor overmaade mange mennesker det var,
som slet ikke ønskede, at lille Thimothy Totter skulde komme, var det
igrunden underligt, at han vovede sig ind i denne ugjæstfri verden.
For det første ønskede ikke hans egen moder, at han skulde komme.
Hun havde allerede født og opammet ni af hans sødskende, og med
det var det meste af hendes kraft og taalmodighed forbrugt. Da hun
nu mærkede, at Thimothy ventede paa at faa gjøre sin indtrædelse i
verden, var det med alt andet end glæde, hun imodesaa denne begiven
hed. Hun maatte jo tage mod ham, som hun havde gjort med hans
ni forgjængere, men hun vilde jo allerhelst have seet, at han havde
holdt sig borte. Thimothys moder sagde ikke med bibelens Rachel:
giv mig børn eller jeg dor — Mrs. Totter vilde sikkert, forudsat et
lastdyr i det hele taget havde kunnet give sine tanker og følelser udtryk,
have bedt om at faa slippe flere børn, hvis hun seiv skulde have noget
udbytte af livet. Saa meget er vist — hvem der ellers kunde ønske
Thimothys komme, hans egen moder var det ikke,
Der er ingen tvil om, at Thimothys fader ogsaa misbilligede søm
nens fødsel, rn§n han tog jo denne begivenhed, som alt andet, med stor
Den uvelkomne Thimothy Totter.
NyløPnde, 15de januar 1892. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
