Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Literatur: Trætte mænd (Sc....)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Og desuden er det saa sin egen sag med denne Gabriel Grams
„omvendelse“.
Efterat han ved ihærdige bestræbelser endelig er naaet til at faa
ødelagt hele sin sjælskraft, saa han ikke længere kan finde noget
holdepunkt hverken i eller udenfor sig, efterat han baade paa legeme
og sjæl er bleven en „trall mand“, der enten maa finde hvile eller gaa
tilgrunde, — saa opdager han pludselig, at evangeliet indeholder- en
forjættelse, der lover ham hvad han søger! Og han har ikke længere
kraft til at tvile, han griber forjættelsen som den druknende halm
straaet og klamrer sig til den med sine siste kræfter. Vil han ogsaa
finde hvile? Herpaa faar vi intet svar, thi her stanser bogen.
Jeg er ikke saa ganske vis paa, hvad theologerne forstaar ved
„omvendslse“, men er Gram omvendt, — naa, ja, saa gjerne for mig;
jeg skal ikke misunde dem den akkvisition! Hr. pastor Jensen synes
forresten at antyde, at han ikke anser „omvendelsen“ for fuldført.
Jeg skulde ogsaa ville tilraade dem ikke heller at juble altfor meget
over det skridt henimod- en „omvendelse“, som kan ligge i Grams for
trøstning til evangeliets ord. dertil er det, som drager ham, altfor over
fladisk — den katholske kirke, „hvor de ægte gamle kirkesange toner,
og hvor det evige alterlys brænder ved madonnas blomstersmykkede
alterfod" —, altfor mystisk vagt, altfor egoistisk. Thi ganske vist kan
dette lede ham til troen paa Kristus, men hans higen efter at finde
hvile er ikke forenet med noget specielt ønske om at finde den netop
hos ham ligesaalidt som med nogen syndserkjendelse eller trang til
sædelig opreisning.
Meget mere skulde jeg ville paastaa, at Gram med samme iver
havde grebet en hvilkensomhelst religions løfte om hjælp, naar den
kun ellers tilfredsstillede hans fantasi og skjønhedssans. Thi uagtet al
sin ophøiede foragt for „kunsten“ og „skjønhed“ ligger han dog
aabenbart under for en trang til det mystisk-skjønne.
Og seiv om han ikke skulde kunne finde nogen religion, der saa
godt kunde fylde maal for ham som den kristne, saa paastaar jeg, at
man ikke ved det, som fremgaar af bogen, har nogen sikkerhed for,
at han vil skride videre paa den vei, han har betraadt. Thi Gram er
som sagt aandelig og legemlig syg og nedbrudt, og enhver, som har prøvet
lidt af, hvad det vil sige, ved, hvor ganske anderledes man da føler,
tænker og handler, end naar man er frisk; men intet borger for, at
han ikke atter kan bli frisk, og heller intet for, at han ikke da vil se
paa verden, menneskene, livet og religionen med ganske andre øine,
end da han gik rundt i et 3/4 delirium. I hans ord: „jeg har bøiet mig,
fordi jeg ikke vilde briste“, kan jeg alene se — og mere ligger der
ikke nødvendigvis i dem — en i hans egenskab af „træt mand“ natur-
Nylænde, Iste februar 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
