Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Vore bondekoner (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle spørgsmaal, sin lethed i at føre sig, i at forsyne sig med det frem
satte traktement, ja, endog i at spise sig mætte, forekommer dem næsten
som toppunktet af uopdragenhed!
Hendes forhold til manden er saaledes i regelen meget godt og
fredeligt og tilfredsstiller vist som oftest hendes trang til lykke. Disse
finere konflikter, som saa let opstaar hos ægtefolk med mere dannelse,
er hende saa temmelig fremmede. Om manden kommer fuld hjem en
kvæld, tar hun det med stoisk ro: „Imoira er’n jo like go att“, og
om han imellem i en raa tone befaler hende et eller andet, saa dirrer
ingen fin streng af sorg eller smerte for det. Anstødsstenen i bønder
nes familieliv ligger altsaa i regelen ikke i forholdet mellem mand og
kone, men som oftest ide ulykkelige føderaadsforholde. Ligeoverfor
gammelfolkene paa gaarden optræder konens selvstændighed mindre
tækkeligt. Aldrig saasnart har de unge övertaget gaarden, før den
unge kone med et mod og en hensynsløshed, som er ligefrem forbau
sende, griber husets tøiler. Jeg maa sommetider tænke paa Rehabeams
elskværdige ord til israeliterne; „Min faders aag var tungt, mit skal
bli tungere", for det er, som om det rigtig gjaldt at vise sin magt.
Denne hensynsløshed ligeoverfor gammelkonen, som da er hendes mor
eller svigermor, har altid stødt mig, og det forundrer mig ikke, at den
gamle sidder der med et temmelig haabløst udtryk og ryster paa det
graa hode, mens hun sukker efter „førtien“, da hun havde magten.
Men naar vi ser bort fra det uelskværdige i denne hensynsløse
brug af sin magt ligeoverfor de gamle, viser det dög, at den unge
kone kjæk og uforfærdet tar fat paa sin nye stilling og ikke lar sig
kue af gamlemor, som saa mangen ung frue gjør, der har mamå eller
svigermama i huset.
I det hele er det kjække det mest fremtrædende ved bondekonen,
man se hende f. eks. i sorg, hvor ubegribelig fattet hun møder den,
har hun end mistet sine allerkjæreste. Længe tog jeg dette for mangel
paa følelse, for det skjære flegma; det turde dog hænde. at det heller
er noget af et stolt og fornemt sinds sky for at lægge sine inderste
følelser frem i dagen. Med sin praktiske sands bøier hun sig for det
uundgaaelige, og det er dog stort at kunne beherske sig, seiv om hun
ikke har saa meget at beherske, som vi „damer" med vort udviklede
følelsesliv og vor grænsesløse evne til at lide og sørge.
Jeg kunde ha lyst til at slutte her, gjøre som fruerne, naar de
skriver attester: de nævner bare det gode og tier med fejlene, men har
jeg sagt a, faar jeg si b og gaa videre i min skildring.
Det falder naturligt at spørge: hvordan er hun som morr og her
er det især hendes mangler springer skarpest i øinene. Hendes be
greber om barneopdragelse er ikke meget indviklede; naar hun gir
barna mad og klær, saa er det ikke stort mere at gjøre. Hun har nok
Nylænde, 15de marts 1892. 73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
