Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hedda Gabler og Jørgen Tesman (C. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
spekulerer i trekantede ægteskaber, og hun føler, at nu er der alene to
udveie igjen for hende.
Hun gaar da ind til sin mand, som er under „beaandelse“ af fru
Elvsted og spørger, om det ikke er noget, disse to kan bruge hende til.
Her hos disse to havde hun haabet at faa en, om end be
skeden plads.
Ved sit svar paa dette spørgsmaal var det, Jørgen Tesman begik
sin anden forbrydelse; thi med de ord: „nei ingen verdens ting", ud
talte han dødsdommen over den kvinde, der var hans hustru, og ved
at henvise hende til assessorens selskab, fremtvang han katastrofen
strax.
Om Thea Elvsted er det altsaa sagt, at hun var dum, men hyor
dan kan man egentlig komme til den opfatning?
Dette lille uanselige menneske, som for brødets skyld var knyttet til
sin foged, evnede at frembringe alt det gode i Løvborg, evnede at
frembringe et stort vidunderligt værk om fremtidens kulturgang, et
værk, som Tesman kalder: det mærkeligste, som er skrevet.
Den mand, som skriver afhandlinger om „den brabantske husflid
i middelalderen", er en lærd professor, men naar der skal skrives om
»fremtidens kulturgang", maa der en kvinde til, og det er neppe troligt,
at denne kvinde just skulde være — dum.
Thea Elvsted manglede udvikling; samfundet havde negtet hendes
rige aandelige syn anledning til at gjøre sig gjældende og influere paa
hendes egen person; men ikke desto mindre gjorde hun fyldest for sig,
og hendes kjærligheds renhed til sit og Løvborgs aandelige barn kan
tjene som et lysende exempel for flere mødre.
Hedda Gabler og Thea Elvsted var, hvad de ifølge samfunds
forholdene maatte være, men naar vore samfundsforhold fremtvinger
disse personer, er der jo liden aarsag til at bebreide dem for det
uundgaaelige.
Tag væk skranken for kvinderne, tag væk alle de forrettigheder og
al den magt, vi mænd ufortjent besidder, eller giv os ialfald tilsvarende
ansvar og pligt, — og vi skal se baade Hedda og Thea udøve den
gavnlige indflydelse, de ifølge sine evner, hver paa sin vis, er bestemte
til, og istedetfor at erklære dem umulige, blir vi nødt til at takke
dem for samarbeidet med at løse de vanskelige spørgsmaal, vi ikke
kan klare alene. C. S.
Nylænde, 15de marts 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
