Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Klosteropdragelsens forsvarere (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede som ung kvækerinde var mrs. Bond kjendt som taler og
skribent. Hun var i fem aar instruktør i gymnastik i Vassar, senere
var hun bestyrer af en skole i Florence Mass. Her giftede hun sig,
og efter sin mands død reiste hun til Swarthmore, hvor hun senere
blev dekanus. Det var en glæde at finde en kvinde, der saa godt
kunde fylde den vigtige og ansvarsfulde stilling; her var tydelig den
rette person paa det rette sted.
Paa mit spørsmaal hvad hun især ansaa for at være Swarthmore
colleges fortrin, svarede hun; Først at det ligger paa landet, saa stu
denterne ikke er udsat for en stor bys fristelser, dernæst at det har
fællesundervisning og endelig at det er et forholdsvis lidet college, saa
der er anledning til mere personligt samkvem mellem lærere og elever.
Det hele udgjør ligesom en eneste stor familie. Der er mere regjering
her, sagde hun, end ved de fleste colleger, men saa er den til gjengjæld
af en meget mild karakter. Studenterne morer sig godt her, og naar
de unge mænd reiser i idrætsfærd til andre colleger, saa vender de til
bage uhyre tilfredse med Swarthmore.
Paa de andre colleger er der ikke saadan orden og renslighed
synes de, og der er meget mindre af hjemmets aand. Det er i det hele
en naturlig ting, at unge kvinder og mænd trives godt sammen, og
etter at de saaledes i fire aar har været daglig sammen under aar
vaagent, men mildt tilsyn er de langt bedre skikkede tor verden, end
om de havde levet fire aar i klosterlig adskillelse.
Der findes ogsaa et par Swarthmore-studenter, som ikke helt hol
der paa fællesopdragelsen; en af disse skrev til mrs. Bond, at han mer
end gjerne vilde, at hans bror skulde gaa der, men sin søster vilde
han ikke saa gjerne skulde ind paa colleget. Det var ikke fordi det
paa nogen maade skadede pigerne i moralsk henseende, men fordi de
studier, der gjorde kvinden mest skikket til mødre og husbestyrerinder,
ikke er de samme, som gjør mænd mest skikket til at være doktorer,
jurister, præster og handelsmænd. Mrs. Bond havde let for at give
svaret: Præste-, kjøbmands- osv. professionerne er lige saa forskjel
lige fra hinanden indbyrdes som de er fra husmoderfaget, men der er
et vist grundlag af almindelig kultur, som bør betragtes som en nød
vendig förberedelse for et hvilketsornhelst livskald; dette er det, som
skal erhverves i skolerne og collegerne. Den særegne faguddannelse
bør gives senere i dertil indrettede undervisningsanstalter. Ingen be
høver mere det almindelige dannelsesgrundlag end en familiemoder,
som laar sig de utalligste aandelige spørsmaal stillet til løsning, hendes
uddannelse til hendes særskilte fag maa saa som med andre fag gives
særskilt; barneopdragelse og huslighed kan saa alligevel ikke læres
ordentlig paa skolerne.
Nylænde, iste april 1892, 91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
