Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Forplumringsforsøg (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Saaledes kommer altsaa grundlovsforslaget faktisk til at udelukke baade
dig og fru L. og alle hustruer. Men — dersom det kan være dig og
fru L. til nogen trøst — saa vil jo baade vor kjære Ragnhild og fru
L.s søde smaapiger kunne gjøre sig haab om stemmeret, naar de bliver
25 aar gamle. Bare, bare, bare de da ikke gjør mutter Evas fadæse
om igjen og gaar hen og — gifter sig! Ti da er det forbi med
herligheden.
Jeg har forresten filosoferet meget over, hvad grunden kan være
til, at Kvindestemmeretsforeningen vil, at ægteskabet skal medføre en
saadan politisk umyndiggjørelse for kvinden. Det kan vel ikke være,
fordi hendes stilling som husmoder og opdrager af den kommende
slægt gjør hende mindre klog, mindre interessere! for statens og sam
fundets vel. Hellerikke er hun jo nu længer efter loven af 29de juni
1888 umyndig som hustru. Og hun staar jo som medeier i halvdelen
af fællesboet i økonomisk henseende akkurat lige med manden baade
som gaardeier, handlende og skatteyder. Den kommunale landsskatte
lov af 18de april 1882 § 33 forudsætter jo ogsaa, at hustruen bidrager
til det erhverv, hvoraf skatten svares. Hun er i ordets egentligste for
stand ligesaameget „erhvervende“ som de enslige kvinder. Om det er
manden, som i navnet staar som eier, eller er nævnt i firmaregistret
eller i skatteseddelen, saa er det dog med hustruens bistand han er,
hvad han er. Og er de begge om tingen, bør de ogsaa begge høste
dens politiske frugt: stemmeretten.
Dersom stemmeretten hviler paa forudsætning om erfaring, sindig
hed og medinteresserthed for det almene vel, maa dog vel ubetinget
hustruen og husmoderen være mere selvskrevne til at faa stemmeret
end hendes frøken døtre, som forslaget nu vil give et særskilt privilegium.
Har vi da ikke havt nok af privilegier? Burde man da ikke heller
være enige om at afskaffe det gamle mandfolke-privilegium, der sætter
som betingelser for stemmeret, at man er mandfolk, end at indføre et
nyt privilegium, der sætter som betingelse for kvindestemmeret, at
man er ugift!
Saadan omtrent vilde jeg tale til Kvindestemmeretsforeningen i
anledning af dens opraab.
Vi blir altsaa efter det forslag, Kvindestemmeretsforeningen an
befaler, ikke bedre farne end før. Ja i grunden er vi heller værre farne;
ti naar kun ugifte kvinder, fraskilte eller enker skal faa stemmeret, vil
ægteskabets interesser — og de er mangfoldige — neppe være i de
bedste eller mest upartiske hænder.
Jeg forstaar saa godt fru L.s indignation om opraabet
Nylænde, 15de april 1892.
Din
Hans11 .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
