Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - For skole og hjem - Hjertesak fra ægteskabets verden (Lotte)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
noget saadant —, og hvor lykkelig jeg saa skulde kaste mig om
hans hals.
Og hvorfor skulde det igrunden ikke engang kunne gaa op for
ham, at dette vilde være en ligesaa praktisk og letvindt maade, som
den anden, foruden at den var ulige behageligere ? Og at 200 kr.
blir 200 kr., enten de nu udbetales i fem- og tikroner tyve gange om
maaneden, eller i femti kroner fire gange om maaneden!
Saa kunde jo ogsaa endelig han, min stakkars plagede mand, faa
fred i sit hjem og slippe at høre dette evindelige pengegnaal bestandig.
Man taler om „hjemmets fredlyste haller". Da først kunde hjemmet
virkelig bli fredlyst. Nu kan han jo næsten ikke kjende sig sikker et
minut for at bli rykket!
Alt sligt kjedeligt med pengegreier skulde ægtefællerne ordne slig,
synes jeg, at det ikke laa indpaa dem og gnog som en lænke
bestandig.
I grunden er det jo ikke andet end upraktiskhed, som er skyld i
det hele. Ja — ogsaa lidt mangel paa forstaaelse kanske — hos
manden! Han kan ikke sætte sig ind i, at det er saarende og kræn
kende for et menneskes selvfølelse — seiv om hun er hustru — altid
og altid at maatte optræde som tiggerkjærring.
Igrunden maatte dog enhver kunne forstaa, at det er mindre
behageligt i længden — det kan til nød gaa an for en kort tid — at
maatte tigge sig til hver øre, man behøver, — aldrig at eie en øre,
som man synes er ens egne, ærligt og redeligt fortjente penge, —
aldrig at kunne kjøbe sig et nyt klædningsstykke, uden at man først
nøiagtig maa overveie, hvorvidt man ogsaa har ret til at bruge af sin
mands penge til dette øiemed! Og — hvad der er det værste — altid
at være nødsaget til at plage den, man holder af, med gnaal om
penge! — — —
Jeg siger aldeles ikke, at jeg var lykkeligere som ugift, og at jeg
vilde bytte med den tid. Paa ingen maade. Al den lykke, jeg oplever
som hustru og mor, opveier hundrede gange de smaa ubehageligheder.
Jeg bare synes, at disse ubehageligheder, som faar lov til at forbitre
os et liv, som uden dem vilde være næsten fuldkommen harmonisk og
skjønt, — jeg bare synes, at disse ubehageligheder maatte det kunne
gaa an at skaffe væk. Jeg bare synes, at vi er saa umaadelig dumme
alle vi ægtefolk, om vi ikke gjør det.
Især synes jeg, mændene er dumme, at ikke de, som har magt
til det, faar en anden ordning. De »skjønner nok ikke sit eget
bedste", de! som gutten sa til katten — (forøvrigt sans comparaison!)
=*- Hvor ganske anderledes glade ansigter skulde ikke da møde dem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
