Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kvindestemmeretten i England og Gladstone (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
største gavn for samfundet — kvinder altsaa, som har bevist sig at
være duelige borgere.
Efter Stuart Mill overtog Jacob Bright at være sagens leder; han
holdt forslaget tappert frem trods latterliggjørelse, spot og haan. I
1870 fik han det første gang frem til realitetsdebat (anden læsning),
men det forkastedes med overvældende majoritet. Imidlertid vandt
sågen flere og flere tilhængere baade udenfor og inden parlamentet, og
i 1884 havde man godt haab om, at forslaget skulde blive lov. Glad
stone var dengang premierminister, og regjeringsforslaget om den be
kjendte politiske stemmeretsreform stod paa dagsordenen. Ifølge dette
forslag skulde stemmeretten udvides til alle „householders“ *). Ved
denne reform vilde vælgermassen øges med mere end 2 millioner mænd,
hvoraf en stor del tilhørte en uoplyst og politisk uselvstændig mængde.
Kvindesagens venner mente, at nu var øieblikket kommet til at give
samme ret til den meget faatalligere gruppe afkvindelige „householders“,
hvoraf saa mange allerede havde vist sig at være duelige borgere og
mr. M. W. Woodall fremkom med et forslag om, at alle de i forslaget
brugte udtryk, der havde hensyn til mænd, ogsaa skulde gjælde kvinder.
Det gjaldt at faa kvinderne med i reformbillen, saa mange havde
erklæret sig til fordel for den, at der var godt haab om at faa for
slaget antaget.
Da faldt sagen ved Gladstones indskriden. Han udtalte sig ikke imod
kvindestemmeret, han havde ved tidligere leiligheder i svævende udtryk
heller udtalt sig i retning af den. Men han modsatte sig, at forslaget
om kvinders stemmeret skulde tages med som en klausul i reform
billen og truede endog med at tage denne tilbage, hvis man vilde
optage Woodalls forslag til behandling.
Udfaldet blev, at underhuset 12te juni 1884 med 271 stemmer
mod 135 modsatte sig behandlingen af Woodalls forslag.
Blandt de 271 medlemmer, som stemte mod, var 104 er
klærede tilhængere af kvindestemmeret. 52 af dem havde endog
aaret iforveien undertegnet en adresse til premierministeren om en
stemmeretsudvidelse, uanseet kjøn. For ikke at skaffe premiermini
steren vanskeligheder eller fremkalde en ministerkrise, stemte de i denne
sag mod sin overbevisning. I modsat fald vilde forslaget gaaet igjen
nem med betydelig majoritet.
Som det var at forudse har den omstændighed, at stemmeretten
blev udvidet til saa mange flere mænd, ingenlunde fremmet kvinde
stemmeretssagen i England, men til gjengjæld har de engelske kvinder
udfoldet saa megen energi i de senere aar, at det heller ikke har skadet
*) Enhver, der repræsenterer en husstand (uanseet om denne bestaar af en eller flere
personer). Enhver i setvstændig stilling.
Nylænde, iste mai 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
