Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - For skole og hjem - Damernes festdragt (x.) - Kan blufærdigheden overholdes i ægteskabet? (C.) - Uvaner (x.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturligvis kan det ikke forhindres, at der alle tider vil findes
enkelte kvindelige, ligesaavel som der ogsaa nu findes mandlige lapser.
Men jeg ber af alt mit hjerte: For den kvindelige hæders skyld
lad dem bli bare de enkelte!
Kan blufærdigheden overhoides i ægteskabet?
Sammenlignet med store karakterfeil (som uærlighed, ondskabs
fuldhed, brutalitet osv.) faar uvanerne liden eller ingen betydning. Men
ellers maa det indrømmes, at de kan være plagsomme nok i det dag
lige liv. Det er taktisk vanskeligere at nære ubetinget velvilje for et
menneske, som uafladelig stöder og saarer ens skjonhedssans, det
være saa elskværdigt menneske det være vil end for en, hvis ydre
væsen er tiltalende og behageligt. Har vi ikke alle kjendt, hvor fælt
en liden uvane hos en, vi lever daglig sammen med og holder meget
af (f. ex. en bror eller søster) kan være en übeskrivelig plage, dob
belt plagsom. fordi man ikke har hjerte til at saare vedkommende med
at si: „Gjør ikke det der! Hold op for Guds skyld, eller jeg blir
gal! “ Nei, man vil i det længste undgaa et saadant udbrud, og saa
blir man sommetider nødt til selv at forlade rummet for at faa sine
irriterede nerver bragt til ro.
„Gud ske lov og tak“, pleier en gammel tante af mig meget efter
trykkelig at si „fordi mine søskende var saa übarmhjertige til at har
cellere mig for mine unoder, da jeg var barn, saa har jeg heller
ikke en eneste en som voksen".
Jeg maa ofte gi hende ret i, at dette var et held for hende.
For det er virkelig synd paa dem, som har faat lov til i opvæksten at
lægge sig til sligt noget. Det er ganske utroligt, hvad et behageligt
væsen er for en tryllenøgle her i verden. Og det er endda mere utro
ligt, hvilken uoverkommelig anstødssten et stødende væsen kan bli for
et menneske paa hans færd gjennem verden.
Kan han forstaa i faren at værge den?
Kan hun formaa i faren at bjerge den?
Jeg tror, at de kunde tror, at de burde det.
Her kunde siges meget, naar bare jeg turde det.
Nylsende, iste mai 1892.
U van er.
X.
C.
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
