Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
som nu er under debat, bestyrerindernes gager — og jeg skal tage
med assistentinderne, dametelegrafisterne, som de kaldes — udgjør
forskjellen for bestyrerindernes vedkommende kr. 1900 og for de kvinde
lige assistenters kr. 14,000. Naar departementet ikke fandt at kunne
gaa til de satser, som komiteen her har opført for telegraflstinderne,
da var det af hensyn til budgettets stilling. Der var ved departemen
tets forslag allerede før skeet en saadan forøgelse i administrations
udgifterne, at man ikke vovede at gaa længere iaar. Man kunde i og
for sig erkjende det berettigede i telegrafistindernes krav, og jeg har
forsaavidt ikke meget imod de betragtninger, som er fremkomne fra
komiteens ærede formand. Hvad departementet gjorde, var ganske vist
det, som komiteens ærede formand har sagt, at begyndelsesgagen blev
foreslaaet nedsat — den blev nedsat fra gjennemsnitlig kr. 1000 til
kr. 900 —; men man sørgede for, at stigningen blev stærkere, saa de
kunde tjene det op igjen, jo længer de var i etaten, efter en større
maalestok end nu er tilfældet. Man troede ogsaa at yde et vist ret
færdighedskrav fyldest ved at sætte gagen for begyndende dametele
grafistinder til kr. .900 med stærkere stigende satser. Det er heller
ikke under, hvad man giver i andre stillinger, som kræver en ligesaa
stor uddannelse som eller kanske en høiere uddannelse end dame
telegrafisterne. Extraskriverne i departementerne — kvindelige extra
skrivere — faar ikke en saa høi løn, og det uagtet de fleste af dem
har taget examen artium. Og jeg kunde nævne flere andre stillinger,
som visselig kræver ikke mindre kvalifikationer end de, som dame
telegrafisterne maa have, hvor de ikke engang faar saa høi løn. Fra
et socialt standpunkt seet kan jeg slutte mig til de betragtninger, som
er fremholdte af komiteens formand, hr. Løvland. Det korrekte vilde
jo være ligeoverfor funktionærerne, at den samme tjeneste skal have
den samme løn. Men forholdene er nu engang ikke naaede did —
der er forskjel i lønsvilkaarene. Og man maa stille sig det krav, at
man kun bevilger, forsaavidt det til en vis grad er nødvendigt. Og
nødvendigt er det ikke at forhøie denne løn til det samme niveau som
for de mandlige telegrafister. Konfluxen er saa stor, og de kvalifika
tioner, de kvindelige telegrafister medbringer for den nuværende løn,
er saa store, at af den grund trænges forbedringen ikke. Som sagt,
jeg kan ikke have saa meget imod det forslag, som komiteen har stil
let, at altsaa beløbet til disse telegrafister sættes op en kr. 15,0(30—
kr. 16,000. Men budgettet er ganske vist efter de bevilgninger, som
iaar allerede er givne, noget spændt. Og forsaavidt kunde det være
ønskeligt, at man vilde gaa noget forsigtigt frem. Det turde maaske
være det klogeste at vente med en saapas stor forhøielse paa denne
konto, som flertallet stiller i udsigt, indtil telegrafindtægterne har steget
en del, Jeg skal foreløbig indskrænke mig til dette,
Nylænde, 15de mai 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
