Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det vil da altsaa blive ligt baade for mandfolk og kvindfolk. Naar
der her har været anket over, at damerne ikke faar følge med i det
mandlige regulativ langt nok opover, saa er nu det en strid fordring;
thi man maa huske paa, at de fleste mandfolk gifter sig, naar de har
været i etaten en stund. Derimod faar ikke en dame lov at gifte sig,
— ja hun faar jo lov at gifte sig, men da maa hun gaa ud af etaten,
saa gifte telegrafistinder bliver der neppe tale om. Der er sandelig
stor forskjel paa at leve for en ugift dame og et gift mandfolk. Og
lønnen maa da til en vis grad ogsaa reguleres slig, at indehaveren at
den kan leve sorgfrit — det maa være en grundsats. Saavidt jeg
derfor forstaar og har kunnet sætte mig ind i denne sag, saa er det
— enten jeg ser paa den prinsipielt eller rent praktisk — rigtigt at
lade mænd og kvinder begynde med samme sats, men lade dem
temmelig snart dele sig saaledes, at mandfolkene kan gaa længere
opover. Jeg fastholder derfor komiteens indstilling og skulde ønske,
at den bliver stortingets beslutning.
Hægstad: Den ærede repræsentant fra Bratsberg sagde, at det
var mig, som havde bragt ind i debatten spørgsmaalet om lige løn
for lige arbeide, og han mente, at det var ikke praktisk politik, jeg
drev. Nu, det kan gjerne hænde, at det vil vare en tid, før dette
princip bliver gjennemført; men saa sandt, som jeg tror paa, at det,
som virkelig er retfærdigt, skal komme til at seire ogsaa her paa jor
den, tror jeg virkelig ogsaa, at dette princip vil komme til at blive
gjennemført, fordi det er saa indlysende, at det maa være rigtigt. Da
tror jeg, at det er mere upraktisk at gaa til den ærede repræsentants
antydning om, at de. som er udenfor staten, skulde faa det ligesaa
godt som dem, der er indenfor staten; jeg tror, at det maal ligger
længere ude end det, jeg har sat mig. Forresten skal jeg ikke for
længe debatten, men kun gjøre en liden bemærkning til den ærede
repræsentant fra Kristians amt, hr. Blekastad, som udtalte, at der var
meningsforskjel om den ting, hvorvidt kvinder kan udføre arbeide lige
saa godt som mænd. Hvis man hermed mener al slags arbeide, tror
jeg, at repræsentanten tager feil; jeg tror nemlig, at der er arbeide, som
en mand kan udføre bedre end en kvinde, men der er ogsaa arbeide,
som en kvinde kan udføre bedre end en mand, og jeg mener, at vi
endnu ikke har faaet prøvet dette saa langt og saa længe i vort sam
fund, at vi kan trække nogen grændse op i disse forhold. Forresten
er den udtalelse af hr. Blekastad, at manden er saa meget likere end
kvinden, nu en temmelig gammel sætning, og mellem mændenes1 slægt
er der ikke saa mange, som tviler paa det; men her og der begynder
der dog at reise sig andre meninger ogsaa om den ting; der er virke
lig dem, som allerede nu mener, at denne opfatning er en gammel
forrustet fordom, den opfatning, at kvinden er et lavere væsen end
Nylæncfe, 15de juni 1892. 157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
