Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Amelia B. Edwards (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var musiken, som paa denne tid optog hende stærkest, hun
havde en smuk sangstemme og i en alder af 21 aar var hun en ud
mærket lærerinde i harmonilære, piano og orgelspil. Hun tænkte paa
helt at ofre sig for musiken, men efter at hun havde faaet en af sine
srnaafortællinger optaget i „Chambers Journal", vendte hun sig mere
og mere mod literaturen og ofrede den næsten al sin tid. „Barbaras
history" og hendes sidste roman „Lord Brockenbury" er maaske de
mest bekjendte af hendes bøger. Til rekreation efter flittigt arbeide
foretog hun saa reiser. Efter at hun en sommerferie havde været
plaget med uafladeligt regnveir i Frankrige, besluttede hun sammen
med en veninde at reise til solskinnet ved Nilens bredder. Denne im
proviserede reise fik afgjørende betydning for hende. Resultatet var
en henrivende reiseskildring, som blev en haandbog for alle Ægypter
reisende, flere aars studium i ægyptisk arkæologi og en større række
af udmerkelser, end der maaske er blevet nogen kvinde tildel.
Amelia Edwards var født i London 1831. Hendes fader var en
bekjendt officer i den engelske armé, og hendes moder var en ætling
af den berømte Walpole-familie. Hun var eneste barn og var sine
forældres stolthed og glæde. Sin barndom levede hun i Suffolk, og denne
egns blide, landlige natur øvede hele hendes liv en stor tiltrækning over
hendes sind. Om hun havde reist gjennem Europas mest storartede
landskaber, jublede hun ved at se de bølgende agre og enge igjen.
Miss B. Edwards var ikke alene høit intelligent, lærd og rigt
begavet, hun var ogsaa den ømmeste, mest varmhjertede kvinde. For
hendes venner var det en fryd at være sammen med hende, og i det
selskabelige liv øvede hun stor tiltrækning.
Hendes hjem i de senere aar var i Westbury of Tyne, en liden
landsby i nærheden af Bristol. Her var hun i flere aar viceformand
for „Bristol og Vestenglands nationale kvindestemmeretsforening". Hun
var i det hele dybt interesseret i arbeidet for kvindernes sag.
I 1891 foretog miss Edwards en reise i Amerika og holdt foredrag
over forskjellige emner, blandt andet om „det gamle Ægypten". Den
amerikanske kritik var enstemmig i sin ros over hende, og allermest
applauderede amerikanerinderne, de af dem, hvem den nye tidsaand har
grebet, kvindesagskvinderne, naar hun skildrede hvilken respekt, ære
og magt kvinderne for tusener af aar siden nød i det ældgamle land,
civilisationens vugge.
Miss Edwards havde den ædleste art veltalenhed, hun var helt fri
for affektation og maner, benyttede ingen gestikulation, men talte med
sin sympatiske, skjønne stemme ligefremt og varmt og fandt vei til til
hørernes hjerte.
Hun nød den ene udmærkelse efter den anden i Amerika, ved
hundredeaarsfesten ved Columbia universitet i New-York, blev hun
Nylæhde, iste jtili 1892. 171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
