Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Er den moderne industrielle udvikling til gavn for kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en langt mere begrænset maalestok end tidligere, En mængde smaa
artikler faaes i forarbeidet tilstand, kaffen er brændt og malet, suk
keret hugget, seneppen malet og blandet, salt, ingefær, kanel og peber
knust og sigtet; forsaavidt man tilbereder sligt i hjemmet, har man
fortræffelige redskaber til hjælp. Foruden den tid, husmoderen har vun
det, kan hun nu spare sig en stor del af det tankearbeide, som hun
tidligere maatte anvende paa alle disse smaating.
Hvem er saa det, som har været kvindens befrier, hvem er det,
som har övertaget broderparten af det daglige slid, der før var hendes,
hvem, om ikke industrien? Paa fabrikkerne gjenfinder vi alle de
arbeider, som er forsvundne fra hjemmene. Der foregaar nu maltning,
brygning, brændevinsbrænding; der bliver lavet smør, ost, edikke, sæbe,
lys; der farves, kartes, spindes, væves, slagtes o. s. v. Alt dette er
saa almindelig bekjendt, at det ikke længer vækker nogen opmærk
somhed eller interesse, kanske mindst hos kvinderne, uagtet det netop
for dem har saa uhyre megen betydning. Ti — siger forfatteren —
denne industrielle udvikling letter dem ikke blot arbeidet ganske over
ordentlig, men høiner ogsaa deres kulturtrin og er i virkeligheden vil
kaaret for, at de kan naa ligestilling med mänden.
Forfatteren giver dernæst en skildring at pigeskolernes elendige
tilstand i slutningen af forrige og begyndelsen af dette aarhundrede.
Som en følge af den voxne kvindes arbeide kom ogsaa undervisningen
til hovedsagelig at sigte paa indøvelse i huslige færdigheder, Forhol
det mellem den gang og nu anskueliggjøres ved en liden statistik, der
viser, at medens man i 1830 i de høiere pigeskoler gjennemsnitlig
brugte 20 timer ugentlig til haandarbejde, var dette tal 10 aar efter
bragt ned til 15 og i 1887 til 3, altsaa mindre ugentlig end tidligere
daglig. Den tid, der er sparet paa haandarbeidet, er vundet for den
boglige undervisning, og kun herved er det da blevet muligt for kvin
derne at naa op paa høide med’ mændene med hensyn til kundskaber.
Men ogsaa muligheden for at gjøre kundskaberne frugtbringende
senere i livet, skylder kvinden industrien. Seiv om hun er gift eller
paa anden maade har faaet hus at bestyre, kan hun dog altid ofre en
del af sin tid til at forfriske sig, udvide sine kundskaber, tænke, tale
og læse, særlig om hvad der berører hendes stilling som kvinde. Tak
ket være den indvundne frihed kan kvinderne slutte sig sammen,
handle i förening, deltage i samfundslivet samt med forøget kundskab
og kløgt, derfor ogsaa med forøget kraft og bedre virkning, kjæmpe
for sine rettigheder, det vil sige for deres ligestilling med manden.
Den ugifte kvinde nyder samme fordele, men kan desuden nu, da
hun har samme grundlag af skoleundervisning som manden, optræde
som hans konkurrent paa stadig flere omraader. Ingen kan vel nu
længer for alvor tvile om, at hun vil kunne skaffe sig en stilling ved
Nylænde, 15de juli 1892. 187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
