Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Fra England - I. Den store plet paa Gladstones skjold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
mod reguleringssystemet. Den uret, man begik mod det hele kvinde
kjøn, mishandlingen af menneskelige individer, den brutale negtelse af
deres medborgeres ret, synes han ikke engang at have skimtet dun
kelt som i et speil. Hvori ligger förklaringen til denne store gaade?
Ganske vist blot deri, at for Gladstone er personlige rettigheder saa
uadskillelig knyttet til politiske privilegier, at han ikke kan se lovenes
uret, naar de rammer det kjøn, som ikke er repræsenteret gjennem en
eneste stemme ved de politiske valg.
Underligt blir det derfor ogsaa at læse Gladstones modstand mod
kvindens direkte repræsentation i parlamentet, naar vi gjenkalder os
hans bestemte afslag gjennem alle disse aar paa at høre paa deres
indirekte repræsentationer. Strax i begyndelsen af den lange kamp for
at faa prostitutionen afskaffet, henvendte mrs. Butler sig til Gladstone
gjennem en af hans kolleger og udbad sig en samtale for personlig at
kunne faa udtrykke for førsteministeren den følelse, hvormed alle kvin
der betragtede den legaliserede prostitution. Gladstone kjendte mrs.
Butler, han vidste hun var en dame med klar intelligens og af nobel
karakter, i enhver henseende en værdig repræsentant for de engelske
kvinder. Men han afslog at give hende den samtale, hun udbad sig.
Og hvorfor? „Fordi dette er et emne, som, stødende nok i offent
lig diskussion, er endnu værre i privat samtale mand og kvinde
imellem". Lad os nu se hvilken stilling Gladstone indtager ligeoverfor
kvinderne! Kvinder maa ikke have stemme, hvormed de kan sikre
sig direkte repræsentation i underhuset. De maa altsaa stole paa indi
rekte repræsentation og den indflydelse, de kan gjøre gjældende lige
overfor mænd. Men naar mænd uden at raadføre sig med kvinder
smugler gjennem parlamentet love, som foruretter deres kjøn paa den
afskyeligste maade, hvorledes skal de saa protestere? Ikke ved stemme
givning, ti de har ikke stemmeret. Ikke ved offentlig appel til folket,1
ti emnet sømmer sig ikke for offentlig diskussion og ikke ved privat
henvendelse fra en kvinde til en minister, ti det er endnu usømme
ligere. Hvad skulde kvinderne da gjøre? Simpelthen overlade til
Gladstone og kolleger at gjøre, hvad de havde lyst til. Og Gladstone
forlod ministerbænken uden at have rørt en finger for at faa den
skammelige lov forandret.
Strax efter at Gladstone var blevet oppositionens fører, kom der
igjen op en stor agitation over hele England for en lignende sag. Man
fordrede en forandring i kriminalloven, der kunde hindre, at der dreves
handel med kvindelig ungdom. Gladstone stillede sig igjen fjernt som
en ligegyldig tilskuer. Endelig efter stærk paavirkning af venner lod
han sig bevæge til at udsende et brev — mere eller mindre Gladstonsk
i ydtrykkene — hvor han udtaler sig til gunst for at beskyttelses
glderen sættes høiere. Men ijet blev det hele, Hans helbred hindrede
Nylænde, iste aug. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
