Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Florence Nightingale (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2C6
Florence Nightingale er født i Florence i mai 1820. Hun tilbragte
sin barndom i England i Hampshire og Derbyshire. Hendes fader var
en meget velstaaende og høit dannet mand, og han tog sig selv af
sine to døtres opdragelse. Han var ogsaa filantrop og uden tvil er
det ham, som har givet hendes liv impulser i den retning, det kom
til at udvikle sig i. Hun lærte tidlig selvovervindelsens vanskelige kunst
og udøvede tidlig barmhjertighedsgjerninger. Hun besøgte hospitaler,
skoler, forbedringsanstalter o. 1. for at faa praktisk kjendskab til det
liv, der førtes her. Hun tilbragte endog flere maaneder blandt de
barmhjertige søstre i Paris og satte sig nøie ind i de mindste detaljer,
førend hun begyndte sit eget arbeide. Hun blev ikke, som saa mange
andre hindret i sit arbeide ved mangel paa penge, hun havde overflod
paa denne verdens gods, og hun gav det ud med stor gavmildhed.
Hun oprettede saaledes et sygehus i Harley Street, som hun seiv baade
organiserede og understøttede.
Men kanske Florence Nightingale aldrig vilde være blevet berømt,
hvis ikke leiligheden var kommet. Det var Krim-krigen aar 1854.
Tusener af engelske soldater var reist ud for at kjæmpe for hjem og
fædreland, daarlig forsynet med de nødvendigste hjælpemidler, i et far
ligt klima, hvor de baade maatte kjæmpe mod pest og hunger og mod
fienden. Hospitalerne paa Krim var elendig udstyret og ordnet, og de
mænd, som havde vundet seire for sit land, laa døende af smitsomme
sygdomme og af mangel paa næring. Sir Robert Peel skrev et brev
i „Times“, der vakte den største opmærksomhed og sympati for til
standen i østen, og penge blev indsamlet i en fart og et fond oprettet.
Men penge i og for sig kan ikke udrette saa meget; en kvindes
haand trængtes for at mildne lidelsen for de syge og saarede. Det
blev besluttet at sende ud et korps af uddannede sygepleiersker, som
skulde overtage arbeidet paa militærhospitalet. Nu for tiden realiserer
saadant sig let, feltsygepleiersker er altid ved haanden i krigstilfælde,
men man maa huske, at i 1854 var uddannede sygepleiersker neppe
at opdrive.
Da var det Florence Nightingale tilbød sin hjælp. De erfaringer,
hun havde høstet, gjorde hende skikket for sit kald, og i november
nedsatte hun sig med sin stab af sygepleiersker paa Skutari-Barrack
hospital, heldigvis i rette tid til at modtage de saarede soldater fra
slaget ved Inkermann. Der var ialt 37 sygepleiersker, protestanter,
katoliker og tilhørende forskjellige sekter. Efterretningen om disse
kvinders offervillighed vakte en overordentlig begeistring; i Frankrige
vilde saaledes hotelværterne ikke modtage betaling af dem,og fiskekonerne i
Boplogne kom ilende til for at bære deres tøi, da de passerede byen.
Det er vanskeligt i disse de velorganiserede hospitalers dage, at
sætte sig ind i betydningen af Florence Nightingales verk, Alt var i
Nylænde, iste ang. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
