Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Opgør (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Citaterne maa tillige staa her paa tysk, for at de, som skal ram
mes, kan bli rammede af originalens hele skarphed og højhed.
Midt i al denne literære fælhed og modbydelighed, hvori vi lever,
al den fælhed, som udgaar fra disse fremstillinger af pjolter-mænd og
„trætte mænd“ midt i al denne modbydelighed gør det godt at se tegn
til, at der i vort samfund ogsaa findes mænd af fast støbning.
Jeg vil her gøre opmærksom paa den mand, som, under mærket
C. S., har skrevet stykket „Hedda Gabler og Jørgen Tesman“*)
Han stanser ikke foran det vedtagne, han staar ikke modløs foran
det, som i samfundet er blevet til uigjennemtrængelige tykke mure, han
stikker sin klinge tvert igjennem det, som om det var skærmbretter og
siger: „Tag væk skranken for kvinderne, tag væk alle de forrettig
heder og al den magt, vi mænd ufortjent besidder, eller giv os ialfald
tilsvarende ansvar og pligt“.
Det er nemlig i samfundet det vedtagne, at jo større magt og ret
tighed, desto mindre ansvar; — med det dertil svarende; jo mindre
magt og rettighed, desto større ansvar.
C. S. løfter hele ansvarets byrde og lægger den paa mandens
skuldre. Han siger: „Jørgen Tesman har ansvaret, fordi han, som
manden, sidder inde med retten og magten“. Af hvad han siger om
Hedda Gabler og om Thea Elvsted ser vi, at han staar med et saa
uhildet blik ogsaa her, som en John Stuart Mill, overfor det vedtagne,
det fastslaaede. Dette er endhu mer glædeligt at se for enhver kvinde,
som kæmper for sit køns ret.
Her var mer at sige; men jeg vil blot ved denne lejlighed i største
korthed sende vor tak og hilsen til hr. C. S.
Arne Garborg har forkyndt Friederich Nietzsche som fremtidens
storhed. Fra højden af sensualisternes faste borg, „Samtiden“, lød
denne forkyndelse gennem Ola Hanssons fanfarer.
Dernæst har hr. Garborg optraadt med en saadan flothed, at Jean
de France falmer ved siden af ham, og Jakob voti Tyboe stilles
i skyggen.
Jeg vil dog give hr. G. det raad, at han ikke laaner sig en parade
kaarde hos Zarathustra, naar han næste gang skulde føle trang til at
glimre paa lignende maade. Nietzsches værk er et arsenal fuldt af
tveeggede sværd, af spyd og piler, altsammen vaaben af stor skønhed
og fint arbeide, — men det er farligt at røre ved dem for sensualister.
*) n Nylændq<( no, 6. 1892,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
