Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - For skole og hjem - Mathildes hænder (Jørgine Hattemagerske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sjæl, men alligevel — der er noget i haanden, som fortæller os noget
om eieren. Jeg skal anføre et pär exempler. En ung pige af mit
bekjendtskab havde usædvanlig hvide, bløde, smale hænder.
Neglerne var altid klippede, akkurat som de skulde klippes —
temmelig lange forresten — og de var altid «ypudsede. Disse
hænder trykkede aldrig fast til, naar de sa goddag, og de
pleiede ofte hænge slappe — hvide, tine og aristokratiske — i skjødet
paa vedkommende dame. De saa ud, som om de var dovne og
egoistiske — hvilket vedkommende eierinde ogsaa var.
En anden ung pige havde ligesaa velformede hænder, men de var
kortere, bredere og brullere, sommetider ogsaa lidt røde. Neglerne var
som oftest lidt for kort klippede (til at være comme il fant, men ikke
for at passe til praktisk arbeide.) De gav et kort, fast tryk til hilsen,
og det var utroligt, hvor de hænder altid fandt noget nyttigt at be
stille. Det var en meget arbeidsom, flittig og flink liden dames hæn
der. En grei og ligefrem, ærlig og praktisk kvindes.
Jeg har ogsaa kjendt et par meget uskjønne hænder, som jeg dog
aldrig uden rørelse kunde se. De tilhørte den elskværdigste og nob
leste gamle kone, jeg har kjendt. Men hændernes store knoker og
grove hud bragte mig altid til at mindes hendes lange, nyttige liv, til
bragt i det mest opofrende arbeide for mand og børn.
Og nu mænds hænder — de er naturligvis ikke mindre karak
teristiske end kvinders. Men her kommer den alligevel frem den uhyre
forskjel, som der er mellem Kong Salomon og Jørgen Hattemager, —
eller lad mig for en gangs skyld sige - Jørgine Hattemagerske!
Dersom Kong Salomon nemlig er forelsket i Jørgine Hattemagerske,
vil ingen gjøre nar af ham, om han skriver et glødende digt til hen
des smaa hankelanker.
Men sæt, at den stakkels Jørgine havde forelsket sig i Kong
Salomon og — o, rædsel! — havde prøvet at skrive et digt og det
endog kanske om hans mandige haand — naa, hvor hun skulde bli
overvældet med latter og drillerier!
Se nu mig seiv f. ex. — er ikke jeg saa forelsket i min mand og
hans — vist forresten noksaa almindelige, men i mine øine usædvan
lig vakre og karakteristiske hænder! Men tror nogen, jeg drister
mig til at udøse mine tanker i et digt, — saa tar man sandelig — —
nei, man tar igrunden ikke feil, for — oprigtig talt — saa har jeg
tilladt mig det! Men vel at mærke: i dybeste hemmelighed.
Jeg kunde bare ha lyst til at si til „Nylændes“ læsere : Se nu her
forskjellen paa mandens og kvindens kaar! Ikke engang til at skrive
taabelige, forelskede digte har vi stakler lov uden straks at gjøre os
latterlige! — Ja døm nu engang seiv, hvorledes det tar sig ud:
„ Fil min mands hænder’1 i!!
Nylænde, 15de aug. 1892. 223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
