- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 6. aarg. 1892 /
240

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Raadigheden over børnene (red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240
siger
„Det er saaledes ham, der bestemmer, hvor familiens bolig skal
være; vil hustruen ikke følge med, gjør hun sig skyldig i „røm
ning", og han kan da faa skilsmisse. Kun ud af landet anses
hun ikke pligtig til at følge ham. Ogsaa hvem der maa være i
boligen, foruden kone og børn, og hvem der ikke maa være der,
bestemmer manden.
Manden kan — om han vil — seiv bestemme, hvorledes hus
væsenet skal styres, derimod kan han neppe sætte hustruen helt
fra bestillingen og seiv eller ved en anden overtage husholdnin
gen, uden at hun i altfald maa kunne kræve skilsmisse.
Manden kan paa egen haand antage og afskedige tyendet,
saavel mandligt som kvindeligt, uden at spørge hustruen derom.
Tyendet maa lyde hans ordrer, ogsaa hvor de strider mod
hustruens.
Med hensyn til børnene kan manden bestemme, hvorledes de
skal opdrages, undervises og i det hele behandles, ja han kan
sende dem ud af huset — ud af landet om det skal være —
uden hensyn til moderens vilje og uden hensyn til, hvor smaa
og hjælpeløse de er. Dog kan han ikke uden moderens sam
tykke forandre bestemmelsen om, i hvilken tro de skal opdrages,
ligesom der vistnok ogsaa til børnenes ægteskab, — hvis de er
ufuldmyndige — maa kræves begge forældres samtykke". — —
Under afsnittet: Hustruens stilling ved cegteskabets opløsning,
forfaderen:
„ Børnene vil, naar skilsmissen gives ved dom, i regelen blive
delt lige mellem forældrene, uden hensyn til hvem af dem, der
har givet aarsag til skilsmissen. Er børnenes antal ulige, vil det
overskydende barn formentlig blive tillagt moderen, naar det er
en datter, faderen, hvis det er en søn; børn under 7 aar vil vel
i regelen ogsaa midlertidigt faa lov at blive hos moderen. Be
stemte lovregler haves dog ikke derom. I praxis anerkjender
man den undtagelse fra hovedregelen, at naar skilsmissen skyldes
den ene ægtefælles brøde mod den anden, (hor, bigami, svigagtig
rømning), har den uskyldige ægtefælle ret til at faa saa mange
af børnene, som den vil, og saaledes, at den skyldige alligevel
maa yde et passende bidrag til deres underhold. Skilsmisse
bevilling vil ikke blive meduelt, forinden der ved overenskomst
mellem ægtefolkene eller i mangel deraf ved justitsministeriets be
slutning er truffet bestemmelse om, hvorledes børnene skal for
deles mellem forældrene".
Nylænde, 15de septbr. 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1892/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free