Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - For skole og hjem - Fra Kina og Japan (B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi bor her i en sommervilla, som ligger 1600 fod over havet og
har en prægtig udsigt over endel af fjorden og mange smaa bergfulde
øer. — Vi har til menagen en overkok, en underkok, en opvarter og
en (ja, hva.d skal jeg kalde ham? Han steller med alle ildsteder m. m.),
— jeg kalder ham: huskall! Desuden seks stolbærere, alle kinesere.
Overkokken staar for alle indkjob og tillavning med maden. Som
Du vel kan skjønne, falder intet husarbeide paa mig. Jeg klæder af
og paa fruen, samt opvarter hende paa alle mulige maader, — ser
efter hendes tøi og alle hendes sager, har tilsyn med, at værelserne er
i orden, at bordet er pent, naar de har fremmede osv., — og saa giver
jeg hende massage.
Jeg har jo en udmærket plads, men dog har jeg aldrig følt, hvad
det er at være tjener før paa denne tur. En maa altid se til at være
saa usynlig som mulig og dog bestandig ved haanden ved hver liden
anledning. Ja, jeg var naturligvis forberedt paa, hvad min stilling
vilde blive, men alligevel er det lidt haardt mangen gang. Jeg bryr
mig ikke saa meget om det, at jeg koster taarer paa det, men en
anden „maid“ (som jeg liker udmærket), som ogsaa reiser med en
marine-officersfrue herborte — græder sine øine røde. Og dog har vi
begge meget snille fruer.
Som før nævnt er her uhyre bakket, saa bakket, at heste ikke
bruges — kun nogle til stads nede i byen. Det er da folk, som maa
bære. Alt muligt: stene til huse, møblementer, kul m. m. bæres af
mænd, kvinder og børn fra byen og opover til de engelske villaer.
Det er saa ondt mangengang, naar jeg bæres i stol ned til byen,
— at møde flok paa flok af disse træller. Man siger saa ofte; aa, de
er saa vant til dette arbeide fra fødselen. Kan nok være, men at de
lider, kan man jo se paa deres ansigter, som er rigtig fortrukne, naar
de kommer dragende med store kurver med kul og lign. De bærer
alt saaledes, at byrden hviler mest paa skuldrene.
Der er vel ingen havn, der kan maale sig med denne, hvad mæng
den af skibe og baade angaar — ia, andre kinesiske kanske —, for
Du maa vide, her lever 20,000 mennesker paa smaa baade ude paa
havnen eller rundt omkring. Baadene er deres hus, deres hjem.
Om du saa dem! — Børnene leger akkurat lige frit der paa disse
smaa baadene, som om de var paa en gaardsplads. Det er rent
mærkeligt. Smaa 1 —2-aaringer stuper kraake bortefter baaden, og
ingen griber efter dem, forat putte dem nedi det bitte lille rum, hvor
de formentlig sover. Og ikke kan jeg skjønne andet, end at den ene
maa være stablet paa den anden som i en sildetønde der om natten.
Formodentlig tages endel bort for at skaffe mere rum, men den baad
jeg var ombord i, havde et lidet rum — 2 alen i firkant. En mand
Nylænde, 15de septbr. 1892. 251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
