Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - For skole og hjem - Nogle reflexioner over kvinden og sædelighedsbegrebet (v. red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinderne er ofte lidet skarpsynte paa dette felt. En vold
som lidenskab, uden hensyn og agtelse for sin gjenstand, har for
mange af dem noget lokkende. Det er slavindenaturen, som forblin
der dem. Og det begjær efter at behage, som findes saa stærkt udpræ
get hos mange at dem, staar i indre samklang med den lovsang
over elskoven, som denne literatur byder dem.
Forf. skildrer de konflikter, som denne ulige opfatning af kjær
lighed og sædelighed maa fremkalde. Hun indrømmer, der er mange
i sandhed lykkelige ægteskab, men de er dog som oaser i ørkenen.
„Og ikke blot literaturen, men hele livet omkring os giver os
tusen exempler paa den opfatning, som fratager kvinden hendes
menneskeværd for først og fremst at stemple hende som kjøns
væsen. Præsterne og mange af de s. k. troende opfatter hende,
ifølge gammel bibelsk tradition, som skabt udelukkende for man
dens skyld og til slægtens forplantning. Ægteskabet er for dem
et middel til menighedens tilvæxt, som en af vore præster og
universitetslærere engang offentlig udtalte sig. Og kjærligheden
er saaledes for dem ikke noget i og for sig gjældende, men blot
i forhold til sine følger for samfundet.
Og endelig findes der en gruppe af unge frisindede mænd, som
har opstillet kvindesagen paa sit program. De er med os i alt,
som gjælder vore fordringer i økonomisk, politisk og intellektuel
henseende, men dermed er det ogsaa slut. Naar der blir spørs
maal om den dobbelte moral, saa viser de bedst, af hvad art den
agtelse er, som de föregiver at nære for vort kjøn“.
„Hvem tæller de ægteskab, hvor hustruen er gaaet ind med de
mest ideelle forestillinger om sin stilling som hustru, og
hvor hun senere finder sig blot at være sin mands elskerinde,
hans børns moder og intet mere? Hun gav ham sine fineste
følelser, sit stemningsliv, sin fortrolighed; han tog alt, og han
tog mere: hendes livskraft og hendes tro paa kjærlighedens
idealitet. Hvad gav han hende istedet? Dette spørsmaal kan
enhver kvinde besvare, som gjennem sin egen erfaring er bragt
til at betvile kjærlighedens oversanselige natur. — — — — —
Om vi, siger forf. videre, betragter det sædelighedsideal, som
raadede noget tidligere, saa skal vi se, at det ikke i saa lidet
skiller sig fra vor tids. Da gjaldt for kvinden kun et sædelig
hedsbegreb, den absolnte uskyldighed og uvidenhed, mens paa
den anden side blot den grovere form af usædelighed gik under
dette navn. Den unge pige, som ikke var fuldkommen ubekjendt
med det onde i menneskenaturen eller som lod forstaa, at hun
kjendte noget til de fysiologiske aarsager til hendes egen til
værelse, ved hende klæbede der ifølge den tids opfatning noget
Nylænde, iste oktbr. 1892. 263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
