Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For skole og hjem - Slagtning paa landet (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til slagteren, da jeg en stund efter blev kaldt ud, for at være tilstede
ved ophugningen af kjødet. „Ja, vi har naa magta vi, da“. „Vi har
saa ja, men en vakker dag kommer her kanske nogen endda større og
mægtigere væsener fra en anden klode og behandler os, som vi nu
dyrene". „Værsgod, skal ikke være mig imod“, svarte han. „Der
gives — begyndte jeg, men holdt pludselig inde, Jeg vilde fortalt
ham om vegetarianerne, men blev ræd, at han til svar skulde sluge et
stort. stykke raat, varmt kjød lige for næsen paa mig; og desuden
havde jeg jo seiv bestilt ham til at slagte for mig! Da kunde det jo
lidet nytte for mig at snakke om vegetarianerne. Og desuden var det
det samme, hvad jeg sa, det gled altsammen sporløst hen over hans
slagtersjæl.
Det er ingen anden raad, end at tage verden, som den er og for
søge at tænke paa det, som en husmor skal tænke paa i en slagtning.
Og det er sandelig mere end nok. Man kunde bli ganske ør i hodet
af det altsammen: Noget skal vandes, og noget skal ikke vandes ;
noget skal koges, noget skal være raat, noget skal saltes, noget gjem
mes ferskt, noget gaa 9 gange gjennem kværnen, noget 5, noget bare
hakkes. Gryn skal blødes, „forvelles“ eller koges — 3 yderst fine
distinktioner — osv. i det uendelige. Man maa ha formelig admini
strations-talent, for at greie det altsammen. Og saa al denne verdens
mad! En gang om aaret vasser og va’r vi i mad — den største del
af aaret er det en taskenspillerkunst at finde paa noget til middag —-
men nu er det en taskenspillerkunst at faa rum til det altsammen.
Mad i alle former truer med at sprænge huset, Hvor skal vi faa kop
per og kar til det altsammen? Det siver udover borde og bænker! I
en slagtning er naturligvis idéen til kværnen, som malte sild og velling
udover land og strand, undfanget. Og maler gjør da vi ogsaa. To
piger staar ved kjødkværnen og maler, saa sveden triller, en hakker og
en anden stoder, andre koger boller, og atter andre stopper pølser,
smaagutter spikker pølsepinder — vi driver, som det gjaldt livet, og
„kommer vi ikke til Dovrefjeld ikveld, saa forgaar alverden", sa hønen-
„Snille dig, er du ikke fornøiet over at faa al den maden at gi
barna dine da? End de, som ingen mad har at gi barna sine, og du
bær dig over, du har for meget?“
„Jo, jo da, jeg synes det er en umaadelig beroligende tanke, at
om jeg skulde dø nu, saa kunde jeg efterlade mine børn ca. 300 pølser
og et par hundrede kjødboller — en ganske anstændig morsarv det!“
Men den gamle slagterkonen, som har været med i slagtningen her i
mange aar, og som har været med hos alle fruerne her. ryster paa
hodet: „Hun er rar denne frua“. Ragnhild tar strævet aar efter aar
uden nogen refleksjonen Blir hun bare tilstrækkelig smurt med varm
kaffe, saa gaar det bra. Hun knytter sit røde og hvide lomme-
Nylæncle, 15de novbr. 1892. 305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
