Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For skole og hjem - Overflødige mennesker (Kristofer Janson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gang det store kvindemøde var i Universalistkirken, aabent for
alle, gad hun ikke gaa derhen, skjønt hun boede blot i et par skridts
afstand og kunde faaet følge hver aften af de andre medlogerende.
Men hun bare smilte, naar de andre gik, og blev siddende hjemme.
Hvad nytte er saadanne mennesker til? kan man spørge. Hvis hendes
mand elsker hende, da er hun altsaa blot hans legetøi, omtrent som
en diamantknap i hans skjorte, men hvad er hun for samfundet, hvori
hun lever? Hvad er de for samfundet, de hundreder, der er som hun?
Der ligger fattige udenfor deres dør, kan vi sige, som fryser og sulter,
syge som længes efter pleie, forsømte børn, som skulde opdrages tvi
lende eller mismodige, som længes efter et godt ord, laster, der venter
paa at blive nedtordnede af mænds og kvinders protest og forenede
arbeide. — — Og vilde ikke en saadan føle sig seiv meget lykkeligere
og sit liv meget rigere, naar hun fik interesser for sine medmennesker,
lærte deres kaar at kjende, og følte velsignelsen af deres tak og til
fredsheden ved at føle sig som et led af den store menneskehedens
kjæde? Dette liv i tomhed, som føder sig seiv paa romanlæsning,
rammer jo især de rigere familier, og mellem dem især kvinderne.
De fattige har gudskelov ikke raad og tid til saadant liv. Der
optager slidet for brød baade mandens og konens liv i den grad, at
livet ofte blir trættende og glædeløst, fordi de ingen tid har tilovers til
hvile eller fornøielser, ogsaa ofte er for udslidte og trætte til med glæde
at kunne tage del i disse. Men de familier, som har raad til af ind
rette sig hyggeligere, som kan omgive sig med al den komfort, vort
aarhundrede byder, og som kan leie hjælp til at gjøre det tyngste
arbeide, med dem er det en anden sag. De har tid nok tilovers, hvis
de bare vilde bruge den. Men hvor mangfoldige af dem er det ikke,
der bare tænker paa at drive i butikker for at skaffe sig nye silke
og fløielskjoler, bare paa at kjøre ud paa visittter i stadselige vogne
og prate og kjæle med sine skjødehunde. Amerika er jo de største
modsætningers land, overdrivelsens land. Enten er det paa hæng eller
spræng. Og derfor ser vi paa den ene side intet land, hvor der
arbeides saa meget og med saadan opofrelse af dannede og rige kvin
der, saaledes som her, men heller intet, hvor der drives en saa inter
esseløs lediggang, som her. Og da de sidste er saa overvældende i
tal mod de første, er de første nødte til at tage, foruden sin egen,
ogsaa de andres part af arbeidet, og derfor finder du saa mange ner
vøse, overanstrengte, rige damer her i Amerika, som arbeider med
amerikanernes sædvanlige energi, men er nødte at overarbeide sig, paa
grund af deres søstres ligegyldighed og dovenskab. Disse hundreder
og tusinder, der lever bare for sit eget lavere seiv i interesseløs tom
hed, de har mange mord paa sin samvittighed, de har hobet arbeidets
byrde, der var bestemt for de mange, over paa de faa, og derved
Nylænde, 15de novbv. 1892. 307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
