Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Fra Tyskland (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
men med søsterforeningen som sit formaal at faa alle Tysklands uni
versiteter aabnet for kvinderne og desuden som sin specielle opgave at
skaffe kvinder ret til at optages paa gymnasier.
Ogsaa af de literære fænomener ser man, at spørsmaalet baner
sig vei ind i Tysklands aandsliv. Foruden i de to foreningers ud
mærkede tidsskrifter, „Neue Bahnen“ og „Frauenberuf“, ser man det
forfegtet i brochyrer, i kraftige artikler i ledende aviser som i »Frank
furter Zeitung" og diskuteret i forskjellige tidsskrifter.
Det er et tidens tegn, at et navn som Eduard von Hartmann maa
stilles frem mod kvindesagen, i en kynisk utilistisk ’ artikel i »Gegen
wart: Die Jungfraufrage" — med en lang række golde argumenter og
bitre angreb, indhyllet i en dragt af formidabelt udseende statistik.
Det er et endnu bedre tidens tegn, at det samme tidsskrift offent
liggjorde en varm protest imod den berømte filosofs ytringer, med en
kvindes ukjendte navn til mærke. Men det er det aller glædeligste
varsel, naar en af Tysklands i sandhed store filosofer, en af dets
utrættelige stridsmænd, for hvad der er ædelt, sandt og ret, bruger
sin pen i kvindesagens tjeneste. Moritz Carriere skriver i sin artikel
„Giebt es noch Halbwilde in Europa’1 (»Deutsche Revue Mai 1892")
blandt andet følgende;
»I agtelsen for kvinderne, i erkjendelsen af en fælles menneske
lighed i mand og kvinde, af deres suppleren af hinanden i kjærlighed
til fuld virkeliggjørelse af humanitetens idé, finder vi en maalestok for
graden af civilisation og sand dannelse. Kristendommen lærte os at
se det guddommelige billede i kvinder saavelsom i mænd og begges
kaldelse til Guds rige. De gamle germaner saa i kvinderne noget
gudfyldt, og middelalderens ridderlige kvindedyrkelse mildnede de
haarde tider. En Shakespeare og en Göthe gjorde kvinderne ved
deres sinds harmoni til forsonere af dramatiske konflikter og til per
sonligheder, der gav det reneste udtryk for, hvad der rørte sig i dig
terens sjæl. Og nu kræver ædeltsindede kvinder med fuld ret den
samme udvikling som mænd for deres egne aandelige evner — den
samme deltagelse ikke blot i det religiøse liv, men ogsaa i kunst og
videnskab — og mulighed for at skabe for sig seiv ved sin egen kraft
et kald og en stilling i livet, saa at de ikke skal behøve at opgive
sin kvindelige værdighed ved at indgaa ægteskab uden kjærlighed, hvis
den lykke at kunne forene sig med den sjælsbeslægtede mandlige
natur negtes dem. Det er vel kjendt hvilken rig del kvinder
har havt i vore store digteres aandsudvikling og i deres etiske
lutringsproces, og hvorledes de har staaet ved deres side som trofaste
venner. Wilhelm von Humholdt skriver: I den rette følelse for ædel
kvindelighed ligger magten til at erkjende alt, hvad der er skjønt i
menneskfeheden og naturen.
Nylænde, iste decbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
