Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Literatur: Clara Tschudi: Keiserinde Augusta (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Straks krigen brød ud mellem Tyskland og Frankrige lød hendes
opraab: „Fædrelandet venter, at hver kvinde gør sin pligt. Hjælp
maa allerførst sendes til Rhinen!“
Under hendes ledelse stiftedes kvindeforeninger. Hver dag kørte
hun til barakke-lazaretterne for at trøste de lidende, for at se hvor
manglerne var, der maatte afhjælpes først. „Hun viste sig paa jern
banestationerne, hvor de gennemreisende krigsfanger fik midlertidig
haandsrækning. Til sent paa nat saa man lampen lyse i hendes
arbeidsværelse, naar hun læste beretninger fra hospitalerne og lagde
planer til nye foranstaltninger".
„Den patriotiske kvindeforening under det røde kors“ er grundlagt
af Augusta. I denne förening fremtræder menneskekjærligheden som
organisation. Den har formaaet at bringe nogen menneskelighed ind i
selve krigens rædsler, I denne förening fik hverken rang, stand eller
trosbekendelse lov til at reise skranke mellem medlemmerne. I freds
tid heiliger den sig til fattigpleje, ungdommens opdragelse og andre
almennyttige formaal. Og dog varede det længe inden denne Tysk
lands højest stillede kvinde fik fortjent anerkendelse. Vi hører gennem
hendes biograf;
„Wilhelm I.’s gemalinde har ingensinde været saa populær som
under krigen 1870. Desværre staar det ikke til at negte, at hun aldrig
har været populær, uden da.
I disse bevægede maaneder følte hun første og eneste gang i sin
hovedstad hin umiddelbare varme, der kaldes folkekærlighed“.
Den herskende tilstand, hvorved kvinderne var nedsunkne til taage
billeder, i forbindelse med krigslarmen og sejrsrusen, skjulte fredens
og menneskekærlighedens stille virken og bredte sine taager seiv over
kvinden paa tronen.
Først tyve aar senere kom den fulde, varme anerkendelse af kei
serinde Augusta og hendes virken. Saaledes siger professor Virchow*):
„Den betydningsfulde stilling, keiserinde Augusta har indtaget f den
praktiske menneskekærligheds historie, bliver beundret langt over
Tysklands grænser, ja, jeg tør sige i alle civiliserede lande. Til sin
død beskjæftigede hun sig utrætteligt med at grundlægge sygehuse og
asyler. Hun hjalp dem frem og knyttede dem sammen. Hun viste
os de bedste midler til at lindre sygdom og lidelser. Og hun har
indlagt sig uendelig fortjeneste ved i videste betydning at bringe mid
lerne til anvendelse, som Internationale selskaber og fortrinsvis „det
røde kors“ har budt. Sygeplejens historie bevarer mindet om talrige
fremragende kvinder, lysende forbilleder for sin tid og efterslægten.
Men intet eksempel er bekendt paa, at en kvinde, saa indgaaende som
*) Ved afslutningen af den hegevidenskabelige kongres i Berlin 1890,
Nylænde, 15de decbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
