Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Den svenske kvindes sociale stilling (ved red.) - En troldhane (af et hønsehode)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er filosofen og historikeren Erik Gustaf Geijer (f 1847) og den
som forfatterinde over hele verden bekjendte Fredrika Bremer (f 1865).
Det sædelige alvor, den dybe følelse for personlighedens og
familiens betydning, som udmærkede disse forfattere, har ogsaa givet
sin karakter til de senere bestræbelser for at forbedre den svenske
kvindes stilling. — —
Der var engang en hønsegaard, som eiedes af en frøken. Der
gik alt for sig, som det burde gaa. Æg kom der i mængdevis, hanen
var en sand hane, der kun levede for familiepligterne, og kyllingerne
var sine mødres stolthed og glæde. „Det er en udmerket race“, sagde
frøkenen, naar hun viste frem hønsegaarden, „se bare paa den hanen!"
Ja, det kan de nok si — siii, gol hanen i uskyldig og berettiget hane
stolthed og - glæde. v
Men der faldt en sot over hønsegaarden. Hanen blev stærkest
angrebet; kun ved den ømmeste pleie lykkedes det at redde hans liv.
Krisen var netop overstaaet, og i mat og sværmende rekonvale
scentstemning sad hanen og blinkede op i luften. — — Hvad var det
for en sort prik deroppe? Sandelig var det ikke en fugl, og saa som
den sang, og saa vidt den vist kunde se deroppe — og som men
neskene stod og glante efter den, henrykte og maalløse! Det var liv
det! Og hanen faldt i mangehaande og underlige tanker.
Men næste morgen da alle hønerne kom springende kluk, kluk,
uk, uk, uk, for at spørge til hanens befindende, blev han rød i kam
men og skreg og gol: Pak dere bort — bo-o ort! Og han be
gyndte at hufse paa sig, havde han kanske ikke vinger? Og
kykeliky—ky — stemme ogsaa. Naa ja, saa skulde han nok komme
høit tilveirs og synge han ogsaa, bare han kom til kræfter igjen!
Men de klogeste høner rystede paa hoderne, og et bekymret suk,
suk, uk, uk, uk— k— k lød over hønsegaarden.
Og alt det hanen spiste og blev kraftig, saa naaede han ikke at
flyve saa høit som hønsegaardsstakittet engang, og ikke kunde han
faa de rigtige trillerne frem, som han havde hørt i luften. Da faldt
Nylænde, iste januar 1893.
En troldhane.
(Frit efter Jonas Lie.)
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
