Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Om bedømmelsen af Nietzsche (Alvilde Prydz) - Paa planeten Mars (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stier, som endnu ingen har vandret — eller den endnu større — naar
han i ægteskabet ser personlighedens dybeste udvikling; Ehrfurcht
vor einander nenne ich Ehe! Aber das, das die Viel —zu — vielen
Ehe nennen, wie nenne ich das, diese Armuth der Seele, diese Schmutz?
Welches Kind hätte nicht Grund liber seine Eltern zu weinen!
Hvilken kraftig — bitter visdom! Vi kvinder tilgiver Friedrich
Nietzsche hans syge, formørkede had til os, fordi naar han vaagner
til hjertets sans og samling, da ser han os bedre end alle de store,
bekjendte herrer kvinde-psykologer tilsammen — da ser han saa langt,
at han ser de lukkede døre, der vil aabnes af en ny tid — og han
sanker paa sine „bjerge“ bitre, styrkende urter: I brødre, venner,
prøver min medicin ! — —
Men hans brødre og venner har ikke villet smage den! De holder
mere af hans tankes delirier, foretrækker de bekvemme, ærværdig raa
forestillinger for dette oprivende, at man ikke skulde kjende sig seiv,
langt mindre kvinderne — og værre endnu, ikke engang hvad der er
ondt og godt!
er det kvinderne, som udøver den politiske stemmeret, mændene er
udelukkede, men i den senere tid er endel af disse begyndt at agitere
for at faa delagtighed i statens styrelse. Dette vækker modstand i
kvindernes leir, og den overvældende flerhed blandt dem har en mængde
argumenter paa rede haand imod en saadan omvæltning. De siger, at
naturen har bestemt mændene for de almindelige haandværk og pro
fessioner og til at drive handelsforretningerne, men at staten ikke er
deres sfære, og de tegner et høist foruroligende fremtidsbillede af mæn
denes politiske emancipation. For hvis mændene faar stemmeret vil
de naturligvis allesammen forlade det arbeide, som de har drevet paa
med i aarhundreder, og hvorledes vil det da gaa med verdens forret
ningsliv? Nei, mine herrer, siger en af talerne, vi maa i eders egen
interesse, som vi sætter høiere end noget andet, afslaa at give eders
kjøn de politiske rettigheder, som kvinderne er i besiddelse af og alene
bør være i besiddelse af, eller nogen direkte andel i statens styrelse.
Paa planeten Mars
Nylænde, iste januar 1893. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
