Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collet. Den 23de januar 1893 (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ægtefælle — synes mig at Ugne den enslige vandrers gang henover
vidden i nat og taage.
Mangen vid udsigt vandrer han forbi; men han ser den ikke, fordi
der ruger et tungt mulm over det maal, han vandrer imod; mangt
sædekorn strør han ud paa sin vei, men han ser det ikke spire, fordi
han maa videre i det dybe mulm; han hører kun tusinde advarende
stemmer, der i mørket tilraaber ham: ,,Stans, vend om, du gaar feil,
der gaber en afgrund foran dig!“ men De vandrede trøstig videre; thi
var der end taage og mørke omkring- Dem, over Dem var det klart;
der saa De ledestjernen funkle, den samme, der stod over Deres vugge
— og de vandrede frem vel vidende, at de fleste banebrydere ikke
saa mørket løfte sig før hinsides graven.’
De har kjæmpet en halvhundredaarig kamp i dette samfund, ædle
frue, mod taage og mørke, mod trångsyn og egoisme, og mens De
stundede mod en dag, er det blevet aften i Deres liv, og De har bit
tert maattet klage: „Hvor bliver frugten af den sæd, jeg saaede?“
De har bittert maattet sukke; „Naar jeg ikke frem, mens det er dag,
saa maatte da taagen lette i aftenen, saa jeg kunde se et glimt af
aftensolen over det sædefelt, som nu ligger bag mig“ — nu ser De
solen, men foran Dem, ikke synkende, men stigende ; De troede, at
det var aften; men det er morgensolen, som lyser over lund og li —
morgenen af den dag, De har kjæmpet frem! Nu lyser den over Dem
seiv, med gjenskin i de tusind unge blikke, der. idag rettes begeistrede
paa dem — med gjenskin i de flammende fakler, i de fester, som
feires, i de hilsener, som sendes Dem fra hele Norden: betragt i denne
dags lys, hvor kvinden i Norge stod for 40 aar siden, og hvor hun
staar idag! Hvilken forandring! Hvilket omslag! Vel maa De sige:
„Nu ser jeg, at det var ikke min samtid, der nu luder mod graven,
jeg kjæmpede for; det var for den unge slægt. Der er kommen andre
tider; nu er min samtid vaagnetD
Vel skal det endnu lyde fra vore volde mangengang, før dagen er
fuldbaaren — men det skal den unge slægt besørge, der nu griber de
vaaben, Deres haand har smedet. Det er denne yngre slægt, som
iaften modtager Dem i sine arme for at takke Dem for hele Deres ædle
og høisindede virke og sige Dem, at det har baaret sine frugter.
Men det tilkommer ikke mig at tale om, hvad De har virket for
kvindens sag i norden, det vil blive bedre og sandere tolket Dem af
kvindelige læber, skjønt ogsaa i denne kamp vi mænd har saa uende
lig meget at takke Dem for; fordi De har nedbrudt egoismens mur og
lært os at se, at i kvindens frigjørelse er netop mandens sande fri
gjørelse indesluttet.
Vi har iaften givet Dem plads ved siden af vor store, verdens
berømte digter, Ti ogsaa den norske litergfur som saadan, lægger
Nylænde, iste februar 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
