Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Sonja Kovalevsky (G. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staaelsen helt nødvendige oplysninger, falder i mange norske læseres
hænder, og jeg hidsætter derfor endel, det væsentlige, af den her.
„A. Ch. Leffler viste, da hun skrev saaledes om Sonja, den
samme store, mandige aabenhjertighed, som hun vilde vist, hvis hun
havde skrevet om sig seiv. Men hun betænkte ikke, at de sammen*
satte stemningsmennesker ikke kan gjøres forstaaelige med ganske de
samme midler som de mere enkle karakterer.
Ved paa tryk at fæstne et stemningsmenneskes sindsomvexlinger,
tankeglimt, selvmodsigelser, kommer man ufrivillig til at krystallisere
dem, at give faste konturer til det, som i virkeligheden har lette, fly
dende former. For at tage nogle exempler blandt mange: Naar
.Sonja seiv skildrede sine nederlag og triumfer som sportskvinde, var
det med et saadant selvironiserende humor, at ingen tilhører nogen
sinde misforstod det som pral, ligesaalidt som den, som hørte hende
skildre sine følelser paa reisen mellem Stockholm og Malmø, fik noget
dybt indtryk af bitterhed. Mere end en gang udtalte hun tvertimod
dyb taknemmelighed mod Sverige, som havde beredt hende et hjem
og et arbeide, og dette ytrede hun ikke til svensker alene, men til
udlændinger. Hendes klander ligeoverfor Stockholm var den høist
berettigede, at man der befandt sig i en smaaby, hvor alle lagde sig i
hinandens anliggender, og hvor man ikke kunde skjelne mellem sag
og person. Men naar en mængde lignende ytringer eller psykologisk
eiendommelige smaatræk, træder den med personligheden ukjendte
læser imøde, uformidlede af smilets, blikkets, stemmens og det for
Sonja eiendommelige yndefulde humor, samt flyttet ud af sammen
hængen med omgivelsen, med tildragelserne, med tiden, da faar de
noget ganske anderledes bestemt end i virkeligheden og synes at faa
langt større dimensioner.
Af denne grund delte jeg ikke helt A. Ch. Leftlers mening, hver
ken i henseende til omfanget og indholdet af, men især i henseende
til tiden for denne biografi. — — —
Alle bør imidlertid erindre, at A. Ch. Leffler havde venindens og
forfatterindens dobbelte interesse for alt, smaat som stort, der var
karakteristisk for Sonja, at hun elskede alt, at hun derfor forstod
rneget — at hun ingenlunde dømte — og derfor har hun ikke for
staaet, at ikke alle andre ogsaa skulde kunne afholde sig fra at dømme.
Desværre har A. Ch. Letfler saaledes ved sin biografi over Sonja
paadraget sig en umild dom, og endel udtryk i den giver virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
