Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bohémekvinden! Eller som frk. Rogstad seiv kaldte hende; Koketten,
rovfuglen.
„Med dr. Herdals ord; Det var ikke frit for, at De koketterte en
smule med os deroppe paa fjeldet, — introducerer Ibsen hende seiv
som den hun er: koketten", sa frk. Rogstad. Og som denne mente
hun, at Hilde grellere og grellere fremtraadte, efterhvert som stykket
skred frem.
Men mellem disse to høist forskjellige opfatninger gives der ogsaa
en tredie, som for mange synes rimeligere og rigtigere.
Det er den, at Hilde ganske ligetil er den romantiske unge pige,
som med hodet fuldt af overspændte idéer og vilde, forvovne fantasier
skrider ind og gjør ugagn seiv hos besindige mænd. Det er den
opfatning, at Hilde ikke er en symbolsk figur, heller ikke nogen for
dærvet kokette, men et friskt naturbarn, fuld af livsmod, barnagtig og
paa en vis ren, ærlig og hjertevarm, men desværre saa rent
vildtvokset, at alle de gode egenskaber holder paa at kvæles af de
vilde fantasier.
Vi husker Hilde, fra vi gjorde hendes bekjendtskab som den
14-aarige, der fandt saa meget behag i at omgaaes den unge maler,
han med det livsfarlige knækket, — ikke for at kokettere med ham,
bare fordi hun fandt forestillingen om hans skavank „spændende“.
Denne sans for det spændende, synes jeg, er det centrale hos
Hilde. Det eventyrlige er hendes liv. Hos stedmoderen Ellida —
„Fruen fra Havet11 , kan hun vel heller ikke antages at ha faat til
strækkelig sund modbør for denne farlige smag.
Naar Hilde gjør sin indtrædelse hos Bygmester Solness, er det fra
første stund som den lille eventyrerske, saa er min opfatning. Men
ikke eventyrerske i ond betydning, hun förekommer mig som en liden
pige, der uden lov gaar paa opdagelser i nærheden af sin fars gaard.
Hun vader over bækkerne uden sko og strømper, og jo mere vandet
fosser, des herligere er det. Det er ikke med dr. Herdals ord hun
introduceres for os, det er med sit „tindrende glade blik“, som venter
kongeriget, eventyrlandet for sin fod, saasnart hun viser sig.
Hilde introduceres som det livsglade, forventningsfulde barn, som
hilser sit straalende; Godaften.
Efter denne opfatning er Hilde i slægt med Hedvig og Nora.
Vi har vel ikke ganske glemt den deilige lille pige, Hedvig —
skjønt det er længe siden vi saa hende nu —, dette rørende barn, som
lever i sin egen rige verden og forstaar saa lidet af den virkelige. Vi
husker nok endnu, hvor uskyldig og barnslig hun sidder og betror den
Det er denne opfatning jeg vil prøve paa at forsvare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
