Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hilde (foredrag af fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Her er hun søt. Det gir et formelig modent indtryk dette „efter
tænksomme" spørgsmaal, men ret beseet er det dog den samme lille
Hilde, som kommer frem ogsaa her. Hun synes, arbeidet blir for hver
dagsligt med almindelige hjem, Der maa taarn paa, saa at det blir
lidt svimlende. Det er jo ogsaa netop taarnene, hun skal hjælpe ham
at tænke ud.
Da saa senere fru Solness melder, at værelset er i orden til hende,
udbryder hun saa varmt og naturligt: „Aa, hvor snil De er imod
mig". — Havde Hilde gaat med den bagtanke at bli fru Solness’s
efterfølgerske eller noget lignende, — hun kunde umulig ha takket saa
varmt og saa hjerteligt. Det er tydeligt, at Hilde ikke fra først af har
tænkt sig, at de to skal gaa iveien for hinanden. Næste morgen, da fru
S. siger, hun skal gaa i byen og hente et og andet, som Hilde kan
ha brug for, vil Hilde kaste sig om hendes hals og raaber: „Aa kjæ
reste, deiligste fru Solness! De er da rigtig altfor snil ogsaa!- For
færdelig snil!" — — Jeg kan ikke tænke mig nogen kokette i verden
i den grad flink til at spille komedie, at hun i en saa ægte, frisk
barnslighed kunde si og gjøre sligt mod en rival.
Men fru Solness, stakkar, hun er ikke saa barnslig. Hun har sine
verdenserfaringer og sin mistro. Derfor taaler hun heller ingen om
favnelse, men svarer sit afvisende og klynkende: „Aa langt i fra da,
det er jo bare min pligt det. Og derfor gjør jeg det saa gjerne".
Men Hilde kan ikke udstaa ordet pligt. Dette opfatter frk. Rogstad
kun som et bevis paa Hildes nydelseslyst og afsmag for det ikke mor
somme. Fru Nielsen derimod opfatter det som et bevis paa Hildes
hjertevarme — at det er kjærlighed og ikke pligt, som hos Hilde er
drivkraften. Mig forekommer det, at det er bevis paa begge dele.
Hilde liker ikke det, som er tvungent og paabudt, det blir kjedeligt for
hende, hun liker det, som er frit og varmt og sollyst. Derfor liker hun
ikke ordet pligt. Og det er Hilde slet ikke alene om. Det er meget
almindeligt blandt unge piger, at de ikke liker ordet pligt.
Fru Nielsen finder et bevis paa arbeidslyst hos Hilde i den ting,
at hun vil ha alting gjort straks, paa øjeblikket! Frk. Rogstad derimod
finder bare et bevis paa Hildes sans for det spændende i denne
fart hos hende. For mig staar det heller ikke, som om Hilde nogen
gang kan bli et arbeidsmenneske, fordi det vil bli vanskeligt at finde
et arbeide, som er spændende nok. Men finder hun et, som kan
fængsle hende, saa vil hun sikkert faa det gjort — baade fort og vel!
Som et bevis paa Hildes hjertelag og gode natur, vil jeg minde
om én replik. Solness har fortalt, at han og hans hustru engang har
havt smaa barn; han meddeler Hilde det med sænket stemme, —
„tvillinger, — det er saa’n en elleve, tolv aar siden". Saa siger Hilde
varsomt; ,,Og begge to er altsaa — ? Do tyillingemo har Do altS9,g
Nylæncle, 15de marts 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
