Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kvinderne og den høiere undervisning (Louis Frank)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilhørere“. 238 har været indskrevet som studenter; 79 i Bern, 86 i
Genf, 67 i Ziirich, 5 i Lausanne, 1 i Basel. 5 damer studerer rets
videnskab, 161 medicin, 46 filosofi og literatur, 21 naturvidenskab og
matematik, tre unge piger deltar i kurserne paa det polytekniske
akademi i Ziirich. Majoriteten af de „frie auditorier“ udgjøres af kvin
der. I Ziirich 100, i Bern 64 damer blandt 92 tilhørere, i Genf 136
paa 200 tilhørere. At der er saa faa damer, der studerer ved univer
sitetet i Lausanne, har sin grund i det faktum, at kurserne der blot i
to aar har været tilgjængelige for unge piger. Det gamle akademi i
Lausanne, grundlagt i 1537, er først ifølge en lov af 10de mai 1890
blevet tvunget til at aabne sine døre for kvinderne.
Af alle de talrige kvindelige studerende i Schweiz er der faa, som
har nedsat sig i dette land som læger. Schweiz har paa en befolkning
af 3 millioner 1,157 læger, hvoraf blot 10 kvinder.
Ved to juridiske afgjørelser er det negtet kvinder at procedere for
skranken i Schweiz. Mme. Kempin-Spyri, som paa den maade er
erklæret for udygtig at føre sag, har man imidlertid erkjendt dygtig
nok til at undervise i den juridiske videnskab. Universitet i Ztirich
har ansat hende som forelæser inden det juridiske fakultet.
I Italien tillädes det kvinder ifølge forordning af 8de oktober 1876
at indskrives som studenter. Det er kvinderne tilladt at følge alle frie
professioner undtagen advokatens. Fra gamle tider af og ogsaa under
pavedømmet har kvinder beklædt lærerstole ved universiteterne i Padua
og Bologna og med stor udmerkelse. For tiden forelæser en berømt
kvindelig lærd, dr. Josephine Catani, over histologi inden det medi
cinske fakultet i Bologna.
Universiteterne i Jassy og Bucharest er aabnet for de rumænske
kvinder.
Sverige er det første skandinaviske land som ved sin forordning af
3die juni 1870 har aabnet sine universiteter for kvinderne. Frk. Ellen
Fries i Stockholm blev den første der tog doktorgraden i literatur.
Den nylig afdøde berømte lærde Sophie Kovalevsky var Professor i
høiere matematik ved Stockholms høiskole.
I Danmark har en forordning af 25de juni 1875 aabnet univer
sitetet for kvinderne og tilladt dem at tage examener og grader, men
der gjøres den reservation, at disse examener ikke berettiger dem til
nogen offentlig udnævnelse. Ved en afgjørelse af Danmarks høiesteret
9de oktober 1888 blev det negtet kvinder at procedere for skranken.
I Norge er det ved lovene af 1882 og 1884 tilladt kvinder at deltage
i universitetets kurser, tage examener og grader og erholde stipendier,
alt paa samme betingelser som for mænd.
Paa Island tillädes det kvinder, ifølge forordning af 4de december
1886 at tage de høieste lærerexamener og gives dem adgang til de
Nylænde, iste mai 1893. 119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
