Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er noget i alle disse omstændigheder, som minder mig om
festen ved afsløringen af Leif Eiriksson monumentet i Boston *). Om
aftenen holdt den Norske Förening fest, hvor jeg holdt en tale, hvoraf
jeg vil hidsætte slutningen, da den passer ind i „stillingen“ 17de
mai 1893:
Welhaven siutter sin Norges Dæmring med den manende
spaadom:
Denne spaadom er nu, i løbet af et halvt hundredaar, allerede op
fyldt. Det nye Norge er naad frem til det, som det gamle Norge var
i forhold til sin tid. Det nye Norge staar i en ligesaa ærefuld stilling
til nutidens folk og deres kultur, som det gamle stod i med hensyn
tit datiden.
Dengang var sværdet det middel, hvorved bedrifter udøvedes.
Nu er det aanden, fliden og dygtigheden, som er sejrvindere.
Det norske folk har videnskabsmænd, digtere, kunstnere, der staar
i linie med de første i andre folkeslag. Det vilde bli for vidtløftigt at
nævne dem alle.
Men en maa vi nævne, den verdensberømte tonekunstner, Norges
trofaste, varmhjertede søn, Ole Bull, som hadde den første tanke, som
lagde den første grund til dette mindesmæike, hvis afsløring samler os
her i aften.
Det gamle Norge havde en opdager, som drog mod vest; det nye
Norge udrustede en opdager, som drog mod Ost, — og det udruster
nu en opdager, som vil drage mod Nord for at naa polen **•.
Det gamle Norge var en ufredelig magt paa sjøen. Det nye
Norge er en fredelig stormagt paa havet; den tredie i rækken blandt
jordens sjøfarende nationer.
*) 29de oktober 1887. Nordmændene i Boston havde en seig kamp at udstaa med
svenskérne sammesteds, som vilde tilegne sig delte «ärorika minne», for ved denne
lejlighed, som sædvanligt, at tilrive sig forrangen. De «vilde ikke gaa efter det
norske flag». Nordmændene sejrede dog ved hjælp af Mrs. Sara Thorpe Bull,
Ole Bulls enke, som optraadte korrekt som sin berømte gemals repræsentant, som
hævder af norsk nationalitet. Da hun var midleren mellem nordmændene og
Boston bys autoriteter, saa kunde hun, støttet til prof. Horsfords historiske kund
skab, undervise svenskerne om, at delte var en udelukkende norsk sag; derfor,
saafremt de vilde deltage i festen, saa maatte de finde sig i at gaa efter ti norske
flag. Og — saaledes blev det.
**) Dette siste kunde jeg dengang ikke tilføje.
Vi vil fortsætte sammenligningen.
Din hjemstavn, bonde, er en hellig jord;
hvad Norge var, det maa det engang vorde
paa land, paa bølge og i folkerang.
Nylænde, iste juni 1893. 143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
