Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvinden i det nye Norge (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg grundede paa hvorledes jeg skulde faa tag paa dette formløse
stykke; — da dukkede der op for mit minde — en spidsborger
som havde været ude i „Morgenbladet" for at væve — opad væggene
og nedad stolperne, — om kvinderne og om hvorledes de skulde være
beskafne. Dertil føjer han den bemærkning, at det gamle Jødelands
kvinder, saaledes som dr. Lyng havde beskrevet dem, de var netop
saaledes som han ønskede.
Prof. dr. G. Vilh. Lyng har i aprilheftet af „Nordisk Maanedskrift"
ladet indrykke et stykke, — hvori han seiv giver sig ovenstaaende
benævnelse, nemlig som »emancipationens modstander".
Hans stykke indeholder 48y2 linie; og i disse linier findes de ord
„bevis“ og „bevise“ 10 — ti — gange. Disse linier er rettede mod
mit i marsheftet indeholdte stykke, i hvilket disse ord ikke er nævnt
en eneste gang. Jeg har ikke havt til hensigt at bevise, men kun at
vise eller pege paa enkelte ting, som forekom mig at fremtræde tyde
ligt for et opmærksomt blik.
Man skulde tro, at det var dr. Lyngs mening seiv at ville bevise
noget, siden han uafladeligt fører dette ord i munden; men jeg ved
ikke, hvad det skulde være han har bevist. Hans stykke forekommer
mig at være et bevis paa, at han har været i ondt lune, da han skrev
det. Da det ikke er det onde lune, der gjør sagen klar, hverken i
videnskaben eller i livet, saa anser jeg det for det sundeste for alle
parter, at jeg med munterhed tilbageviser hr. L.s onde lune. Jeg vil
minde om, at det er den gode vilje der er en saa vigtig betingelse ved
alle gøremaal i livet.
Da dr. L. saaledes æskes og fordrer mig ud til at bevise, saa vil
jeg tage en af hans sætninger for mig og deraf bevise adskilligt.
Han siger: „Var denne skabelsesakt (kvindens skabelse) ikke
underordnet, som den jo viser sig, navnlig ved, at kvinden skabes,
ikke af intet, men af manden, maatte man jo efter den maade, hvorpaa
skabelsen i det hele gaar fremad fra det ufuldkomne til det fuldkomnere,
kvinden være bestemt til at herske over manden, ligesom manden over
dyrene".
Heraf kan jeg bevise at dr. L. gaar ud fra feilagtige forudsætnin
ger. Han forudsætter nemlig, som man ser, at manden er skabt af
intet; dernæst forudsætter han, at det at være skabt af intet er det
samme som at være bestemt til at herske over det, som er skabt af noget.
At disse to forudsætninger intetsteds høre hjemme, kan jeg bevise
ved at pege paa Mose I. 2, 7, hvor der staar, at manden er skabt af
„støv af jorden"; dernæst ved at pege paa Mose I. 1, 28, hvor der
staar, at Gud siger til mand og kvinde:
Dette bragte mig paa spor; og jeg skrev:
Hvad er det „emancipationens modstandere“ vil?
Nylænde, iste juni 1893. 147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
