Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Kvindestemmeretssagen i stortinget 1890—93 (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøres”? Det maa dog være den pure letsindighed, den pure
taabelighed at ville holde os udenfor. Alvorlig talt, jeg mener
det er saa.
Og saa er det dette : „Men sunde og gode hjem kan aldrig
mandfolk skabe i verden; det kan alene kvinden gjøre;‘, siger
biskop Heuch. Ja, her er vistnok tyngdepunktet. Det er mærke
ligt, hvordan sandheden dog baner sig vei! Hvem skulde ventet
i en modstanders foredrag at høre denne for vore modstandere
saa knusende sandhed jevnt og roligt gjøre sig gjældende? —
Hjemmet ja hvad er nemlig hjemmet egentlig? Er det ikke
netop samfundet seiv en mimature, i det smaa. Er nu kvin
den uundværlig i hjemmet — ja vor modstander gaar saa vidt,
at han siger: Hun skaber det (sunde og gode hjem kan aldrig
mandfolk skabe, det kan alene kvinden, siger han) — saa er vel
dermed ogsaa slaaet fast, at hun — hendes arbeide — er uund
værligt for samfundslivet, det offentlige liv, som vi kalder det.
Er det kvinderne, som skaber sunde og gode hjem, sandelig er
det da ogsaa dem. som maa til for at skabe sunde og gode sam
fundsforhold. Thi hvad hjemmet arbeider med i det smaa, det
arbeider samfundet med i det store, om man end giver disse
gjøremaal lidt andre navne. Og ligesom hjemmet ikke har raad
til at ha uvirksomme kræfter, har samfundet det heller ikke. Og
disse kræfter seiv har ikke raad til for sig seiv, for sin egen deh
at ligge ubrugte og visne hen. Det graver og tærer paa margen,
paa kraften seiv. Det ved nok vi kvinder. Kvindernes ,,finere
intuition, deres stærkere medfølelse, deres større taalmod" osv.
osv. alle disse kræfter og egenskaber, som specielt tillægges kvin
derne, venter kun paa anledning til at springe ud, folde sig ud
fra de fire vægge eller hjemmet, ud til samfundet, ud til det
offentlige liv — som knoppen der blir til blomst. Man trænger
disse kræfter demde i alt dette kommune og statsvæsen: fattig
væsen, skolevæsen, kirkevæsen, politivæsen, fængselsvæsen, krigs
væsen, lovgivning, forretningsliv osv. osv. Ja vi siger: først
demde kan disse kræfter udfolde sig til blomst, til gavn og vel
signelse for det store hjem, samfundet.
Sandelig vi er ikke sat her i verden for at elske og arbeide
for os seiv og vor egen arne alene. Der er ogsaa et andet og
mere vidtrækkende krav stillet til os. Paa det peger tydelig nok
næstekjærlighedens store bud. Og for dette tør ingen sand
mand eller kvinde være blind og døv.
Det er uhyggeligt demde i det offentlige liv, fortæller biskop
Heuch os. Og det er rimeligt nok, naar hjemmenes skabere ikke
er demde, ..ikke saa meget som en gammel barnepige engangl“
Nylænde, 15de juni 1893. 157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
