Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Margaret Fuller (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Den generation er endnu ikke helt sunket i graven, for hvem
Margaret Fuller var den mest straalende stjerne paa det aandelige
firmament. Vi har personlige erindringer, veltalende lovprisn inger a
venner, biografiske meddelelser, som kjærlig og trofast dvæler ved en
hver tildragelse, enhver fase i hendes liv, og alligevel er Margaret
Kulier for vor tids kvinder lidet mere end et navn, eller som en legende
— vag, uvirkelig, en mythe, man ikke tar helt for alvor. Hvorledes
lader denne uoverensstemmelse sig forklare? Er det os, som under
vurderer hende, eller var det hendes samtidige, som overvurderede
hende? Begge spørsmaal kunde kanske løses, dersom vi paa en
maade kunde gjenfremstille hendes personlighed, faa greb i det per
sonlige element, som var det centrale i alle hendes egenskaber og alle
hendes feil, ti det var ved sin personlighed, hun udøvede magt, og det
er, idet der blir færre og færre, som har havt personligt kjendskab til
hende, at hendes indflydeVse taber sig.
Hun blev født i aarhundredets begyndelse — 27de mai 1810 i
Cambridgeport, Massachusetts — hun tilhører naturligen og ved arv
denne periode, den eiendommeligste og livfuldeste i Amerikas literære
og filosofiske liv. Vi er blevet vante til at omtale med liden respekt,
ofte endog med et ironisk smil, den saakaldte transcendentale bevægelse
i Ny-England væsentlig paa grund af, at en liden klik af reformatorer
der gjorde sig til dens apostle, umodne og exalterede som de var, for
søgte at realisere sine luftige idealer paa en altfor udvortes haandgribelig
og materiel maade. Men vi maa ikke glemme, at inspireret af samme
bevægelse og sluttende sig til den finder vi de navne, vi har mest
grund til at være stolte af i vort aandsliv og vor literatur. Emerson
var seiv hovedkilden til denne „bølge af aandelighed“, som man har
kaldt den. Hans skrifter er tyldt af den, vi hører blot om sjælskraften,
sjælen, den høieste sjæl. Og ligedan med Margaret Fuller. Hvis vi
/
Efter »Century»,
Margaret Fuller*).
Nylænde, 15de juni 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
