Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Fra Belgien (ved red.) - Forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indholäsfortegnelse i Margaret Fuller, forts, (ved red.) - Konslilulionskomiteens
mdstilling angaaende forslagene om stemmeret for kvinder (ved red.) Mrs. Josephine
Buller (Thea Ebbell). Fra Belgien (ved red.) - Forskjelligt.
Marguerite Gambert, den første kvindelige doktor i filosofi og literatur,
udgaaet fra et belgisk universitet.
182
Redaktøren af „la Nouvelle Revue", Mme Juliette Adam, skrev
saasnart hun blev bekjendt med ~I’lndépendance belge’s“ plan, følgende
brev til redaktøren:
„Deres idé at aabne i „rindépendance“ en platform for de lærde
damer, som har erholdt sine diplomer, men ikke erholdt adgang til de
stillinger, som deres dygtighed berettiger dem til er en handling af
den høieste retfærdighed, som jeg maa give min varmeste tilslutning.
Tiden maa nu være kommet for den oplyste mand til at tilkjende
sin moder, sin søster, sin hustru, sin datter de rettigheder, som han i
Frankrige og snart i alle andre lande maa give sin tjener.
Den franske republik har ved en udødelig handling anerkjendt
mandens ret.
Den amerikanske republik vil inden aarhundredets slutning have
anerkjendt kvindens ret. Manden af den latinske race, som er demo
krat og personlig autoritær, maatte tidlrgere end de andre racer erkjende
mandens ret. Angelsaxeren som har mere aristokratisk følelse og er
mere liberal vil tidligere end andre give kvinderne rettighederI’.
Frøken Wilhelmine Brandt er af stortinget blevet bevilget 400 kr.
aarlig til sine genealogiske undersogelser,
bedes indbetalt snarest.
NB. Resterende kontingent
Forskjelligt,
Redigeret af frk. Gina Krog.
DAGBLADETS BOGTRYKKERI.
Nylæncle, iste Juli 1893.
Bekjendtgjørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
