Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Margaret Fuller (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit forhold til Ossoli har været som at trække mig tilbage til et af
disse fredelige gjemte steder i skoven, noget af violens duft er aandet
ind i mit liv og vil aldrig forlade det11 .
Men mere end hustru var Margaret moder, og, hun kaster sig ind
i dette nye forhold med naiv, næsten barnslig iver. ..Hvad skal jeg
sige om mit barn? siger hun, alt vil synes overdrevent. I ham finder
jeg for første gang tilfredsstillelse for mit hjertes dybe krav . . . Saa
sød er denne ulidenskabelige kjærlighed; den kjender ingen mørk
reaktion, den idealiserer ikke og kan ikke kjølnes ved feil hos dens
gjenstand. Intet uden et barn kan tage den værste bitterhed ud af
livet og bryde ensomhedens trolddonr1 . Hendes breve fra denne tid
faar en klar, frisk klang, helt forskjellig fra tidligere, naar hun taler om
sit barns smaa kunststykker og indfald; og vi kan vanskelig kjende
igjen den tragiske sibyllinske Margaret, som hendes sind nu svinger
sig op og jubler som en fugl.
Men der var sorger og bekymringer indimellem, og Margaret
havde forudfølelse om kommende ulykker, hun havde den fremsynthed,
som de ulykkelige faar, hvem lykken har givet korte glimt for saa
strax igjen at forsvinde.
„Hvem ved hvor længe denne fred vil vare11 , siger hun, „kanske
den eneste lykke, livet vil skjænke os“. De kunde ikke blive i Italien.
Ossoli var helt uden fremtidsudsigter, og alt afhang af Margarets
arbeide. Hun havde med megen flid skrevet ,,Italiens historie11 , som
nu næsten var færdig til offentliggjørelse-.
Amerika blev det bedste felt for hendes virksomhed nu, og mange
grunde forenede sig for at drage hende tilbage did. Iet brev skrevet
i Novella 29de november 1849 siger hun: „Du spørger om mine
planer, de er endnu ubestemte, der er ingen udsigt til at vi kan vende
tilbage til Rom eller at Ossoli for tiden kan faa noget for en liden
eiendom, han har der. Jeg fik et løfte om ansættelse her, men den,
som gav løftet, synes at have giemt det. Jeg antager, jeg kommer til
at vende tilbage til De forenede stater. Jeg længes efter at se min
moder og eder mine kjære venner, og hvis vi havde lidt penge og
kunde leve i tilbagetrukken ro, skulde jeg ikke sørge over at forlade
Italien, til landet fik kraft til at reise sig igjen, og bo nogle aar i
Amerika. Jeg vilde synes om at forfriske mine sympatier med mit
fædrelands store interesser og store haab.
Jeg vilde gjerne gjøre alt hvad jeg kunde for mine landsmænd,
men nu at indfinde mig paa arbeidsmarkedet der og tilbyde min tje
neste vil blive haardere end nogensinde før, mit sind har været meget
anstrengt og behøver netop den ro og gradvise förnyelse, det vilde
tinde i stille husligt liv. Jeg ved heller neppe hvorledes vi skal komme
didover, seiv den mest økonomiske rute fra Leghorn eller Genua, er
Nylænde, 15de juli 1893. 193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
