Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - I anledning en paatænkt antikrinolineliga (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
kvemhed er nu anerkjendt som en berettiget faktor i valget af dragt,
ikke blot for de modige og uafhængige tænkere og reformatorer.
I en tidsperiode, som endnu erindres af mange, var dette langtfra
tilfælde. For tyve eller tredive aar siden havde kvinderne tilsyneladende
ikke mere evne til at tænke for sig seiv i henseende til sin dragt og
befri sig fra dens trykkende baand end i henseende til andre sager,
der havde indflydelse paa deres liv enkeltvis eller kollektivt seet.
Som om den var den ydre og synlige form for den døde konven
tionalisme og stagnation i deres udsigter i henseende til opdragelse,
levevei eller politisk liv, synes denne tids mode at have været formet
ganske over samme mønster, ens i dragtens linjer og form, ens i arrange
mentet af hver liden detalj, endog underkastet visse vilkaarlige og
snevre regler for farvesammensætningen. Liden afvexling var mulig
inden disse former, og damerne paa Leech’s målerier synes tiltrods for
kunstnerens talent alle at være iført en slags uniform, som halvveis
udsletter bærerens eiendommelighed. Smag og bekvemhed var der lige
lidet taget hensyn til; kunst, som den nu opfattes var aldrig bragt
i anvendelse paa dragter, ligesaalidt som paa alle de andre gjenstande
i det daglige liv, som vi nu finder, det er dens opgave at forædle og
forskjønne. Hensynet til komfort var over hele linjen omtrent lig nul.
Hvis nemlig komfort i nogen retning medførte en afvigelse fra
den ortodoxe type, var det en selvsagt sag, at den maatte opgives.
Men en förnyelse kom ved den almindelige gjenfødelse af den
kunstneriske smag, ved følelsen af, at det ikke er kunstnernes eneste
opgave at skabe kunstverker for en indskrænket cirkel af kjøbere, men
at lade sin kunstneriske evne bringe skjønhed og harmoni ind i alle
livets detaljer. Saadanne sager af den hverdagslige og prosaiske til
værelse som husbygning, møblering og dragt fik helt ny betydning, da
de blev midler til at udøve kunstnerisk smag og tilfredsstille kravet til
skjønhed. Hvormeget det end var tonen at latterliggjøre de „æstetiske“ *)‘
væsentlig paa grund af enkelte overdrivelser i tale og væsen, saa er
det ikke tvil om, at det var dem, der bragte kvinderne den bedste
hjælp i emancipationen fra den konventionelle dragt; det blev da for
første gang erkjendt, at en kvinde, der fulgte en literær og kunstnerisk
løbebane, var det tilladt at have sin egen stil, karakteristisk ved enkel
hed, ved løst snit, saa legemets naturlige linjer fulgtes, meget bekvem
i det hele og sparende tid og penge for bæreren, idet den gjorde hende
uafhængig af modens vexlinger. Den indflydelse, som saaledes sattes
i gang, gik ikke tilspilde, ti skjønt man nu hører lidet til æstetismens
*) Tilhængerne af «The æsthetik movement», en literøer ug artistisk bevægelse i
England omkring So-aarene, 0. a.
Nylænde, iste aug. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
