Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - I anledning en paatænkt antikrinolineliga (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
England vel saa vanskeligt for en ung mand at vove at være „ulig
andre folk“ i mere overfladiske ting end for hans søster, hvis hun har
glimt af originalitet i sin karakter, at være „ulig de andre“, om hun
skulde ønske det.
Der er saaledes, mener vi, grunde, ligemeget hvilende paa natur
som paa sund sans, der hestemmer de to ledende principer i dragt
reformen som kunstnerisk stræben og individualisme. Disse to forenet vil
rimeligvis give som resultat en harmoni, som af sig seiv gjør en ende
paa alle ubekvemme og upassende klædninger, lige saa vist som
almindelige følelscr og fornemmelser forbyder os at klæde os i forverk
i juli maaned eller tynde dragter og kniplingskaaber i januar. Det vil
ogsaa efterhvert erkjendes, at enhver kvinde har en medfødt ret til sin
egen stil, at den eneste lov, som vil anerkjendes i fremtiden er, om
dragten i sig seiv er smuk og om den passer til den person, som
bærer den, til hendes omgivelser og hendes gjerning. Den ting at for
arbeide og arrangere en dragt, kan da blive, hvad det nu blot delvis
er, en virkelig kunstnerisk industri, ligesaa meget som maling paa lærred
og paa dekorativt materiale er det. Det vil da neppe blive nødvendigt at ofre
saa megen tid og tanke paa vor klædedragt som nu er tilfældet, da
det gjælder altid at være i overensstemmelse med enkelte foreskrevne
former, som altid skifter. Det er heller ikke i vor ekonomis interesse at
skaffe os dragter af silke og tløil, der kan vare ens livstid, hvis et
aar eller to nødvendiggjør deres kassering eller omarrangement. Fuld
stændig fri vilje i henseende til dragt vil efter vor mening være den
bedste ekonomi, ligesom den tilsidst vil have i følge med sig skjønhed
og bekvemhed. Vort største haab sætter vi til den uafhængige tænk
ning, som nu er i vext blandt kvinderne og foreløbig til vor faste be
slutning om ikke at lade tvinge ind paa os nogen moderne monstrøsitet,
som er i strid med vor bedre smag og sunde sans. Blir dette tilfælde,
saa har vi ingen brug for „ligaer“ eller foreninger for at forebygge at
en ting, vi ikke billiger, skal blive tvingende for os seiv — eller for at
redde os fra at blive overbevist mod vor egen vilje eller af en vag
frygt for en eller anden social straf eller lidelse, som naar det kommer
til stykke slet ikke vil paalægges os, men kun existerer i vor egen
indbildning.
Nylænde, iste aug. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
