Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Landhusholdning (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men nei, en landshusmors liv har lidet tilfælles med Kari Træ
staks eventyrlige. Det var ingen anden raad, end at opgive studen og
gi sig ikast med alle disse svære greierne, de manøvrerede med. forat
faa mad.
218
Paa det næste sted, vi kom, skulde jeg gjøre et større indkjøb af
kjød og ha en liden slagtning. Jeg husker endnu med gysen, hvilken
rædsel dette ord indgjød mig, for jeg havde, sandt at sige, ikke mere
greie paa de forskjellige dele af et helt dyr, end paa opgaver i den
høiere matematik! Men jeg studerte med iver mine tre kogebøger og
la saa ivei med min nye lille tjenestepige, som var akkurat ligesaa
flink som jeg seiv. Dunkle erindringer fra livet og fruers passiar
hjemme gik mig gjennem hodet og blandede sig med mine møisom
meligt erhvervede kogebogkundskaber. Laar, bog, bibringe og noget
mystisk, som hed »slagtside 1- stod for mit taagede blik. Og af denne
skulde der laves ruller, jo sandelig, vidste jeg det! Mine første ruller
laved jeg af en fed sau; jeg kunde faat 10 ruller, men jeg laved 2,
jeg; 2 vældig lange, som sa 6!
Frøken Kathrine, min gamle veninde, som kom og besøgte mig,
julen efter, lo sig mest ihjel af de rullerne mine, og har i de efterføl
gende aar aldrig undladt at erte mig med dem. Men saa skal vi nu
huske paa, at frøken Kathrine er af de meget nøiagtige, som med
bringer passer, vinkel og lineal, naar hun skal hjælpe mig i slagtnin
gen, og som ikke kunde forsone sig med at se en rul, der ikke havde
nøiagtig samme form, som „deim hun i sin første ungdom saag‘M
Men kjære, le ikke af hende for det, for hun er saa frygtelig flink i
slagtningen, og naar det bare ikke var det, at jeg lever i en stadig
angst for, at hun i sin interesse-iver skal medtage sit eget hjerte,
lever og lunge i hakkemaden, saa — ja saa gives der ikke hendes
mage i madveien.
Hvad kan lignes med den lidenskab, hvormed hun forestaar til
lavningen af kjøddeigen og den nøiagtighed, hvormed hun graderer de
tre forskjellige sorter? Vi tar for os den fineste. Først gaar de op
skaarne kjødstykker 10 — ti — gange gjennem kværnen. Naturligvis
presses al saft og kraft ud af det stakkars forpinte kjød, men det har
forholdsvis mindre at sige, naar det bare blir fint. Gives der intet
Wergelandsk udtryk for den høieste grad af finhed? Noget i lighed
med „blegere end aanders smertefor det vilde passe til frøken
Kathrines kjøddeig! Saa er det opblandingen med fedt. Af fedtets
mængde afhænger hendes humør i slagtningen. Er det nok fedt, saa
hun kan faa blande y8 fedt og 2/3 kjød, saa er hun glæden seiv.
Skulde jeg male glæden personificeret vilde jeg vælge til motiv frøken
Kathrine med nok fedt i slagtningen; men skulde jeg male sorgen,
blev det frøken Kathrine med for lidet fedt! Vi sætter nu det første
Nylænde, 15de aug. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
