Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Kvinden som jordbruger (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endnu er det dog kun væsentlig i byerne, at kvinden har gjort
fremskridt; men mon kvinden ikke ogsaa burde vende sin tanke mod
jordbruget. Herimod indvendes vel som sædvanlig, at kvindens fysiske
kraft ikke kan siaa til. Vi kvinder paa landet ved saa vel, at det ikke
er borneleg at være dyrkere af jorden; men vi ved tillige, at kvinden
paa landet visse tider af aaret ogsaa har arbeide, som heller ikke er
de bare løier, og jeg mener, at ordsproget; ..øvelse gjør mester“, taler
sandhed. Kan man udføre strengt arbeide til enkelte tider, saa mener
jeg, at naar man bliver vænnet dertil, faar daglig øvelse deri, saa vil
det gaa lettere. Heller ikke er landmandens arbeide uafbrudt strengt.
238
Til selve det huslige arbeide, som desværre aldrig bliver ret paa
skjønnet, hører ogsaa kræfter.
Hvorfor skulde en landmandsdatter ikke kunne have forstand paa
jordens behandling, ligesaa vel som en landmandssøn. Mon ikke mån
gen landmand er et stykke af en Per Tot, som er nødsaget til at lade
sin hustru raade og i det væsentlige styre eiendommens bedrift? Her
i sognet kjender jeg tlere; men bliver der da sagt om en saadan
kvir.de, at hun er dygtig? Ja maaske nok, men med et haanligt skul
dertræk, — „det hører jo ikke til hendes idræt“, siger man. Men sik
kert er det ofte tilfældet, at det er hustruen, der drivet hjulet rundt,
men uden ansvar; hun er bleven stillet i baggrunden, og derved har
mændene faaet indpodet i sig den tro, at de var de eneste, der kunde
udrette noget.
Kvindens arbeide bliver i almindelighed ikke saa godt lønnet som
mandens, men naar en kvinde leverer melken af sine kjør paa meieriet,
maa hun dog vel faa samme betaling, som manden faar for melken af
sine kjør.
Det er at haabe, at de enkelte kvindelige landbrugere, som findes
her i landet, vil hjælpe unge kvinder frem til at blive landbrugere ved
at modtage dem som elever.
bedes indbetalt snarest.
Indholdsforttgnelse: Et storverk (Louis Franc). —Et forsøg paa at anslaa gjen
nemsnitsincltægterne i de forskjellige livsslill inger, som kvinder indehar i Norge (a
A. N. Kiær). — Kvinden som jordbruger (ved red.).
NB. Resterende kontingent
Nylænde, iste septbr. 1893.
Redigeret af frk. Gin a Krog.
DAGBLADETS BOGTRYKKERI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
